0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark bremser vigtig klimaforskning ved Grønland

Udenrigsministeriet har uden nærmere begrundelser ikke givet tilladelse til en international ekspedition rundt om Grønland. Internationale topforskere fra flere lande skulle deltage i togtet om bord på russiske skibe.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et forskningstogt skulle denne sommer for første gang bringe klimaforskere hele vejen rundt om Grønland. Men 45 forskere fra hele kloden med 15 forskellige forskningsprojekter er ikke kommet af sted, fordi der mangler tilladelser fra det danske udenrigsministerium.

Det grønlandske selvstyre i Nuuk har givet tilladelse til den del af forskningen, der skulle foregå på land, men i maj måtte togtet udskydes, fordi det stod klart, at Udenrigsministeriet i København efter fem måneders konkret sagsbehandling stadig ikke havde givet tilladelser til sejlads i nationalt farvand ved Grønland.

Togtet er arrangeret af det schweiziske polarinstitut SPI og har været flere år undervejs. Blandt deltagerne er forskere fra Københavns Universitet. Forskerne skulle blandt andet foretage iskerneboringer og undersøge smeltende gletsjere og smeltevandets påvirkning af havvandet. Formålet er at »fremskaffe en unik holistisk forståelse af udviklingen i regionen, som er kritisk påvirket af klimaforandringer«.

For over et år siden fik Udenrigsministeriet og det grønlandske selvstyre en beskrivelse af planerne. Dengang var der ingen tegn på, at der kunne opstå problemer, fortæller SPI-direktør Danièle Rod.

»Vi ved ikke, hvorfor det er endt sådan her. Der kan være mange grunde, men de generelle forhold i Arktis bliver mere og mere komplicerede«, siger Danièle Rod.

Myndighederne fik også besked om, at togtet skulle gennemføres med et russisk forskningsskib. Ved Nordgrønland skulle skibet have støtte fra en atomdreven russiske statsisbryder. Rusland råder over verdens største isbryderflåde, og russiske forskningsskibe anses for at være billige og professionelle.

En kilde med dybtgående kendskab til militære forhold ved Grønland, der ønsker at være anonym, peger på, at Udenrigsministeriet kan have ønsket at bremse projektet for at undgå, at Rusland bruger togtet til spionage.

»Det er oplagt, at der under dække af videnskabelige formål kan finde efterretningsmæssige aktiviteter sted«, siger han.

For eksempel kunne det være problematisk, hvis de russiske skibe undervejs kortlægger havbunden og kommunikationskablers placering med henblik på at tappe informationer fra dem.

Politiken ville gerne have spurgt Udenrigsministeriet, om dette er årsagen til den manglende tilladelse, men ministeriet ønsker ikke at kommentere sagen.

Danièle Rod ved ikke, om de russiske skibe er årsagen til de manglende tilladelser. SPI har kontaktet Schweiz’ ambassade i Danmark for at få en afklaring inden næste sæson. Hvis de ikke kan blive sikre på en tilladelse til næste år, må togtet og de forberedte forskningsprojekter opgives.

Forskning blandes med spionage

Rachel Ellehuus fra den amerikanske sikkerhedspolitiske tænketank CSIS’s afdeling for Europa har forståelse for, hvis Udenrigsministeriet er bekymret for, at Rusland vil bruge togtet til efterretningsmæssige formål.

»Vi ser en stigende hybrid aktivitet, hvor man plejer militære interesser, undersøger havbunde, geografiske forhold og meget andet under dække af forskningsaktiviteter«, siger Rachel Ellehuus, der i 13 år arbejdede i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

»Jeg forstår godt, hvis myndighederne ikke er begejstrede. Man skal være meget forsigtig med den slags aktiviteter. Hvis det skal blive til noget, så må Danmark som minimum kræve danske officerer om bord på de russiske skibe«, siger hun.

Annonce

Udenrigsordførere på Christiansborg kan ikke se nogen mening i, at en unavngiven trussel om skjulte russiske aktiviteter er grund til at aflyse en international klimaekspedition.

»Hvis det er forklaringen, er det latterligt«, siger udenrigsordfører fra Dansk Folkeparti, Søren Espersen, der ikke tidligere har hørt om projektet.

Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, har heller ikke hørt om projektet.

»Det lyder meget mærkeligt, for vi har al mulig grund til at fremme forskningen på Grønland generelt, især klimaforskningen«, siger han.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden