0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Ny podcast bygger på Donutmodellen: Derfor har en grøn fremtid hul i midten

Tegner og klimaaktivist Anders Morgenthaler har lavet en podcastserie, hvor grønne iværksættere skal charmere investorerne med bæredygtige projekter. Omdrejningspunktet er donutmodellen, en økonomisk model, hvor man sørger for folks behov uden at sætte kloden over styr.

Morgenthaler forklarer Donutmodellen Kilde: New Creations

Klima

»Vi skal have et fuldt fly til Barcelona næste sommer. Og det skal flyve på brændstof, der ikke udleder CO2, men er skabt ved at bruge CO2. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi får biogas raffineret til 10 tons flydende flybrændstof«, siger Anders Morgenthaler.

Den 46-årige tegner med de markante sorte briller, som Politikens læsere kender fra bagsidens striber, sparer ikke på de store armbevægelser i kontoret i Siljangade på Amager. Selv om de to ingeniører, Sebastian Nis Bay Villadsen, der netop er blevet ph.d. i kemi og Michael Reibel Boesen, begge er skeptiske over for tidsplanen.

»Det er min berettigelse her. At jeg tror på, at ting kan lade sig gøre, og at jeg ikke er bange for at fejle«, siger Anders Morgenthaler, oprindeligt uddannet filminstruktør. Men som også var en katastrofe i skolen, hvor han havde problemer både med bogstaver og tal. Indtil han som voksen fandt sin egen måde at regne verden ud på.

»Det gælder om at være en god historiefortæller. At lave film og tegneserier er det samme som at lave virksomheder. Menneskeheden bygger på en fiktion om, hvor vi gerne vil hen. Fiktioner kan blive til virkelighed, hvis mange nok er med på den. Det er min opgave her at bruge fortællingen til at skabe forandring og nedsætte vores CO2-udslip«, fortæller Anders Morgenthaler, der bruger mere og mere af sin tid på bæredygtige forretninger.

»Det blev lidt sært bare at være en klimaaktivist og en debattør. Jeg vil hellere gøre noget, være med til at forandre«.

Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Anders Morgenthaler, ingeniør Michael Reibel Boesen og Sebastian Nis Bay Villadsen (ryggen til) regner på CO2-neutralt flybrændstof. Champagnen til fejring af Sebastians ph.d. var alkoholfri.

Nogle af projekterne er allerede på benene, som Det Grønne Rejsebureau og planteprotein fra Foodture, som fandt sine investorer i podcasten. Andre som en østersfarm og en ambitiøs metode til vandrensning er gået ned med et brag. Hellere ramme ved siden af end slet ikke at prøve.

At der er behov for forandring, er blevet indlysende. I sidste uge kunne man høre både den skolestrejkende Greta Thunberg og den danske statsminister på FN’s klimatopmøde om pensionskasserne, der lover 350 milliarder kroner til grønne investeringer.

»Men det største er da, at selv Dansk Folkeparti nu er kommet med en klimaplan«, gnægger den entreprenante tegner.

Hans metode er at bringe dygtige og/eller velhavende mennesker sammen om bæredygtige ideer og bruge demokratiske ejerformer, f.eks. andel eller crowdfunding. Sådan kan han hurtigt finde pengene og få projekter forankret hos brugerne.

Planter uden jord

Og nu har han med den nye podcast i ti afsnit, Donutmodellen i samarbejde med Politiken, sat iværksætteri i system, så andre grønne ildsjæle kan få sat ild til lunten.

Lytterne kan følge med fra den første pitch til investorerne, frem til et genbesøg 5-6 måneder senere, hvor det viser sig, om ideen er blevet til en sund forretning.

Fem investorer stiller op i Donutmodellen med ressourcer, erfaringer og forbindelser og rådgiver projekterne, der bl.a. handler om at lave proteiner uden at genere dyr, om at dyrke planter uden jord, om forskellighed på arbejdspladsen og om at bygge med færre ressourcer.

»Jeg ville gerne gøre grønt iværksætteri mere sexy«, siger Anders Morgenthaler, der har hentet sin inspiration til Donutmodellen hos den engelske økonom Kate Raworth, som han først fandt på en TED-talk, og senere mødte, da hun sidste år holdt forelæsning på Københavns Universitet.

Det blev lidt sært bare at være en klimaaktivist og en debattør. Jeg vil hellere gøre noget, være med til at forandre

Kate Raworth er klassisk uddannet økonom fra Oxford, men hun opdagede, at kravet om uhæmmet vækst og stadigt stigende bruttonationalprodukt uden hensyn til skadevirkninger var ved at få kloden til at bryde sammen. Efter flere års arbejde for FN og Oxfam i udviklingslande nåede hun frem til en ny økonomisk model, der har form som en amerikansk friturestegt dejring, og Donutmodellen blev som bog en bestseller i en lang række land.

Ideen er, at samfundet og virksomhederne skal løse menneskers behov: Mad, vand, bolig, tryghed, uddannelse, lighed, så de ikke ender i hullet i donuten. Samtidig med at man respekterer donutens ydre omkreds, klodens begrænsninger. Det vil sige, at man passer på drikkevand, luft, hav og jord og klima.

Spørger man den tidligere formand for regeringens klimaråd og tidligere økonomisk vismand, professor Peter Birch Sørensen, så er der masser af sund fornuft i modellen.

»Det er en pædagogisk måde at forklare noget meget kompliceret. Det er jo ikke en regnemodel, der kan bruges til f.eks. at lave en konkret klimaplan for Danmark, men Donutmodellen minder os om noget, som det er vigtigt, vi husker på«, siger Peter Birch Sørensen.

»Miljøproblemerne skyldes i høj grad, at miljøomkostningerne ved vores produktion og forbrug ikke er indregnet i varepriserne. Derfor er der brug for afgifter eller regulering, så det bliver dyrere at belaste miljøet, og det er statens opgave, hvis det virkelig skal rykke«.

Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Michael Reibel Boesen og Sebastian Nis Bay Villadsen skal nu tilbage til deres laboratorier og finde ud af, hvordan man kan forædle biogas i stor skala.

»Men det er en stor hjælp, at folk nu viser en vilje til at betale for bæredygtige løsninger, og at stadig flere virksomheder kan se en positiv brandingværdi i at satse på grønne teknologier«, siger økonomen, der brugte år på forgæves at overbevise den tidligere regering om, at den skulle gå hurtigere frem med omstilling til elbiler, grøn energi og klimaregnskab for landbruget.

»Vi kom jo i karambolage med klimaminister Lars Christian Lilleholt fra starten af. Men nu er der en ny regering og en helt anden lydhørhed. Klimabevægelsen vinder frem, fordi klimaforandringerne bliver stadig tydeligere. Alle erkender nu, at vi skal stramme gevaldigt op for at nå målene fra Paris«.

Annonce

Grønt er godt for vækst

Inde hos Dansk Industri er grønt også blevet det nye sort. For to uger siden fremlagde de deres plan for 16 milliarder kroner til grøn omstilling.

»Klimaet indgår som en afgørende forudsætning i enhver produktion. Vi har indført et klima-kpi (en målestok for klimapåvirkningen, red.), og er der politisk vilje, så vil vi kunne begrænse vores CO2-udslip med 65-70 procent i 2030«, siger Troels Ranis, klimachef for DI.

Det gælder om at bruge færre ressourcer, bæredygtige energikilder og mindske udledningen af CO2. Samtidig med at man skal tænke på tværs af sektorerne, så man får regnet på hele miljøpåvirkningen og ikke bare giver den fossile Sorteper videre.

»Vi skal tænke effektivitet og elektrificering, og vi skal tænke grønt. Samtidig vil det gøre Danmark stærkere og styrke væksten«, siger han.

Tilbage på kontoret på Amager skribler Michael Reibel Boesen en to do-liste med rød tusch for ham og Sebastian Nis Bay Villadsen. De skal nu tilbage til deres laboratorier og finde ud af, hvordan man kan forædle biogas i stor skala.

»Okay. Vi ses i oktober. Så har I et bud på en metode og en pris. I fortæller mig, hvem I gerne vil have, vi skal lave partnerskaber med. Og så finder jeg på et navn og tegner et logo. Når man først kan se noget for sig, så kan det lade sig gøre«, siger Anders Morgenthaler.

Der dog også er klar over, at charterflyet fra Det Grønne Rejsebureau risikerer aldrig at komme i luften. Men man skal jo starte med en vision, mener iværksætteren, der i mange år ikke selv har fløjet hverken på job eller på ferie.

Hans håb er, at når vi først har fået øje på grønne charterfly og bæredygtige donuts, så er det svært at gøre det uset bagefter.

Læs mere:

Læs mere