0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Parks/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Embedsmænd frabedt at koble bushbrande med klimaforandringer

Mens brande hærger Australien, er embedsmænd blevet instrueret i ikke at forbinde dem med klimaforandringerne.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Australske embedsmænd er blevet instrueret i ikke at nævne klimaforandringerne i forbindelse med skovbrande i landet.

Det skriver The Guardian natten til onsdag dansk tid.

Mens voldsomme brande tirsdag hærgede den australske østkyst, deltog embedsmænd fra delstaten New South Wales' afdeling for planlægning, industri og miljø tirsdag i en konference om klimatilpasning.

Da konferencen begyndte, modtog de en mail fra delstatens kommunikationsenhed.

Her blev de instrueret i 'ikke at drøfte forbindelsen mellem klimaforandringer og bushbrande', skriver avisen.

Forargelse over mundkurv

Blandt deltagerne i konferencen var desuden en lang række forskere og eksperter, som er ved at udarbejde vejledninger til delstatens regering om klimatilpasning og forebyggelse af skovbrande.

Flere af konferencens deltagere er blevet forarget over mailens budskab, som ses som et forsøg på at give deltagerne mundkurv på.

Også blandt australske politikere har sagen vakt forargelse. Det gælder blandt andre David Shoebridge, der er valgt ind for det australske parti De Grønne.

»At lukke munden på klimaeksperter midt i en katastrofe af bushbrande er et nyt lavpunkt for regeringen«, siger han til The Guardian.

»Lige nu har vi brug for at høre mere fra eksperterne og - for at sige det lige ud - måske lidt mindre fra politikerne«.

Konferencens formål er at samle eksperter, der kan bidrage til debatten om tilpasning til klimaforandringerne.

Den blev afholdt tirsdag, mens brandvæsenet i New South Wales og den mere nordlige delstat Queensland kæmpede med flere end 100 skovbrande.

Tre personer er omkommet, og flere end 150 hjem er blevet ødelagt af flammerne i New South Wales.

»Skammeligt« at tale om klimaforandringer

Det er langtfra alle politikere i Australien, der billiger, at man taler om klimaforandringerne i den forbindelse.

»Det er skammeligt at tale om klimaforandringerne, mens folk dør og mister deres hjem, sagde John Barilaro, der er vicepremierminister i New South Wales, mandag.

Premierministeren i New South Wales, Gladys Berejiklian, havde omvendt en mere diplomatisk tilgang.

Hun har sagt, at hun ikke har noget imod at tale om klimaforandringer, men at det ikke er hendes primære fokus på nuværende tidspunkt.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden