Mere end 1,1 million hektar er brændt af eller brænder fortsat på den australske østkyst.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.
Onsdag morgen lokal tid er brandmyndighedernes fokus særlig rettet mod delstaten Queensland, hvor temperaturer over 36 grader og kraftige vinde kan forværre situationen voldsomt.
Efter en meget voldsom tirsdag er situationen i delstaten New South Wales, der er den mest tætbefolkede i Australien, til gengæld forbedret en smule.
Der er således ikke længere brande i delstaten, som myndighederne har deklareret med den højeste advarsel: 'emergency level'. Tirsdag var der i alt 19 af denne type brande i New South Wales.
50 huse ødelagt
Tirsdag opstod der flere end 300 nye brande i delstaten, som blev spredt af høje temperaturer og kraftige vind. Flere end 50 hjem blev ødelagt, og 21 personer blev såret i forbindelse med brandene.
Katastrofevarsel for Sydney tirsdag: Over hundrede vilde brande hærger AustralienFlammerne kom få meter fra flere hjem i udkanten af Sydneys forstæder.
Et skifte til køligere vejr har været med til at forbedre forholdene onsdag morgen, hvilket har fået befolkningen i delstaten til at ånde lettet op, skriver nyhedsbureauet AFP.
Alligevel advarer brandvæsenet i delstaten om, at ingen kan vide sig sikre endnu.
ritzau
fortsæt med at læse




























