0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

Elon Musk er stor tilhænger af solenergi, og genoplivede i lørdags sin plan om at forsyne hele Amerika med solkraft.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elon Musk genopliver sin plan om at forsyne hele USA med solkraft

Solceller på et areal halvt så stort som Danmark i et afsides ørkenområde, og et gigantisk batteri. Det er ifølge Tesla-chefen Elon Musk hvad der skal til, hvis USA’s energibehov skal dækkes af solkraft.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ville man kunne dække hele USA’s energibehov udelukkende ved solenergi? Det kan man sagtens, hvis man spørger Tesla og SpaceX-entreprænøren Elon Musk.

I et twitteropslag har Elon Musk delt en video af Teslas nye solpanels-fliser, der bliver banket af en forhammer. En bruger svarede Musk med et citat fra Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, der i 2011 beskrev solarteknologi som værende »sødt«, men at den ideelle løsning ville være atomkraft.

Elon Musk svarede tilbage, at Bill Gates »helt sikkert tog fejl«, og at alt, hvad der behøves for at levere strøm til hele USA blot er et »100 gange 100 mil stykke bart land i et afsides hjørne af en stat som Arizona, Texas eller Utah«, dækket med solpaneler.


Dermed genopliver tesladirektøren en idé, som han har fremlagt flere gange tidligere, første gang i 2015, og siden i 2017.

En gigantisk fusionsreaktor på himlen

Tilbage i 2017 fremlagde Elon Musk foran mere end 30 statsguvernører i den amerikanske politiske organisation ’National Governors Association’ (NGA), hvor meget land det kræves, at forsyne hele landet med solkraft, ud fra antagelsen at det kræver én kvadratkilometer solpaneler til at levere 1 gigawatt.

Dengang lød skønnet også på et 100 gange 100 mil kvadrat, svarende til 10.000 kvadratmil, eller næsten 26.000 km2 - mere end halvdelen af Danmarks areal.

»Folk taler meget om fusionskraft, men solen er netop en gigantisk fusionsreaktor på himlen. Den er meget pålidelig. Den står op hver eneste dag, og hvis den ikke gør det, har vi et meget større problem foran os«, forklarede Elon Musk dengang til guvernørerne.

Ydermere fortalte Musk til guvernørsammenslutningen, at det kræver en batteripark på ét kvadratmil - 1.6 gange 1.6 kilometer - for at oplagre energien fra et solanlæg af den størrelse.

»Det kræver en lille firkant på et kort over USA, og så en endnu mindre pixel inde i den, det er størrelsen på batteriparken det kræves, at oplagre energien. Virkelig småt«, sagde han.

Teslas største eksisterende batteripark er Hornsdale-anlægget i den australske delstat South Australia, som i dag kan lagre 129 megawatt-timer.

Elon Musk har erkendt, at det er uhensigtsmæssigt at basere et helt lands energiproduktion på et enkelt anlæg, i tilfælde af eksempelvis naturkatastrofer, men har tidligere sagt, at han ønsker at illustrere et realistisk bud på hvor meget - eller hvor lidt - der kræves, for at et stort land som USA kan lægge fossille brændstoffer på hylden.

Ifølge statistik og analysebureauet ’US Energy Information Administration’, dækker vedvarende energiformer som solkraft i dag 11 procent af USA’s samlede energiforbrug, og 17 procent af elforbruget.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden