Der  står allerede 13 store vindmøller i Nørrekær Enge ved Limfjorden. De får snart selskab af 36 nye møller, som kan producere strøm svarende til næsten 100.000 husstandes forbrug. Det bliver Danmarks største vindmøllepark på land.
Foto: Janus Engel

Der står allerede 13 store vindmøller i Nørrekær Enge ved Limfjorden. De får snart selskab af 36 nye møller, som kan producere strøm svarende til næsten 100.000 husstandes forbrug. Det bliver Danmarks største vindmøllepark på land.

Klima

Dansk Energi: Vi skal have meget mere sol og vind

Et opgør med modstanden mod vindmøller på land er nødvendigt, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, mener organisationen.

Klima

Om 11 år skal Danmark producere over 6 gange så meget strøm fra havvindmøller som i dag, en tredjedel mere fra vindmøller på land og 16 gange så meget strøm fra solceller.

Det er langt mere, end der indgår i Folketingets energiaftale fra sidste år. Den lægger op til 2-3 gange så meget havvind som i dag og sætter et loft over antallet af vindmøller på land, som reelt gør en udbygning umulig.

Men en langt større udbygning er en forudsætning for, at Danmark gør sin del for at leve op til målene i Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader, mener brancheorganisationen Dansk Energi på baggrund af en frisk analyse af behovet for vedvarende energi i hele Nordvesteuropa frem til 2030.

Derfor skal planlægningen af både vind- og solenergiprojekter gå meget hurtigere, mener Dansk Energi. Og organisationen foreslår et opgør med modstanden mod at opstille vindmøller på land.

»Den store udbygning er den eneste måde, hvor vi kan komme i mål i forhold til Paris-aftalen på basis af de teknologier, der er til rådighed i dag. Det er, hvad vores model når frem til, når man beder den finde den bedste løsning«, siger Kristine van het Erve Grunnet, som er branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.

På basis af Energistyrelsens Teknologikatalog bygger modellen blandt andet på, at al vind- og solstrøm i 2025 vil være billigere end strøm produceret på kul og naturgas. Det skyldes både billigere grøn teknologi og stigende priser på CO2-kvoter i EU. Strøm fra vindmøller på land er allerede i dag billigere end sort strøm, og det vil fortsat være billigere end havvind og sol mindst frem til 2035.

Dette ’grønne’ scenarie forudsætter, at grøn strøm kommer massivt ind i industri, transport og i varmesektoren, blandt andet i form af elbiler og varmepumper. Udfordringen er at sikre, at der er grøn el nok.

Dansk Energi lægger ikke skjul på, at det ikke bliver let at nå de ambitiøse mål, hverken i Danmark eller i resten af Nordvesteuropa.

»Det stræk, som vi bevæger os ud i nu, kan vise sig at være langt vanskeligere end det hidtidige«, hedder det i analysen.

Et af de punkter, hvor myndighederne kan gøre noget, er i forhold til planlægning for vind og sol. Her har både kommunerne og landspolitikerne svigtet, når det gælder opstilling af vindmøller på land, mener Dansk Energi, som frygter, at de samme problemer kan dukke op i forhold til store solkraftanlæg.

Havmøller er ikke nok

»Op mod kommunalvalget i 2017 så vi rigtig mange vindprojekter, der døde på grund af relativt få borgerklager«, siger Kristine van het Erve Grunnet, med henvisning til at vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på ca. 305 megawatt, der ville kunne levere el til et par hundrede tusinde husstande, blev droppet i 2017.

Dansk Energi efterlyser opbakning fra landspolitikerne, når de lokale protester blusser op. Protesterne skyldes ofte frygt for støjgener og for naturen, ikke mindst fuglelivet.

Men hvorfor kan man ikke nøjes med stille de store vindmøller op til havs, som kritikerne foreslår?

»Når vi tager prisen i betragtning, har vi også brug for vindmøller på land. Det bliver langt dyrere, hvis det hele skal bygges ude på havet. Strømmen skal jo føres i land. Og hvorfor ikke etablere vedvarende energi der, hvor det er billigst, og udnytte de fantastiske vindressourcer, vi har, så vi kan yde et klækkeligt bidrag til den grønne omstilling i regionen«, siger Kristine van het Erve Grunnet.

Flere meningsmålinger har vist, at der generelt er stor opbakning i Danmark til grøn energi, også til vindmøller på land. Dansk Energi mener, at modstanden mod vindmøller bliver talt op, så den kommer til at virke større, end den reelt er.

Organisationen foreslår, at en række særregler på området skrottes, og at der i stedet udvikles andre og mere fleksible metoder til inddragelse af borgerne.

Det tager i dag 5-7 år at få godkendt og opstillet vindmøller på land. Det bør gøres på kortere tid, for den langvarige proces er uoverskuelig for de berørte borgere, mener Dansk Energi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Organisationen foreslår også, at de kommuner, der sørger for at få opstillet grøn energi, bliver belønnet, for eksempel gennem det kommunale udligningssystem.

Det svenskejede energiselskab Vattenfall, som er Danmarks største ejer og udvikler af vindmølleparker på land, efterlyser også mere engagement fra landspolitisk side.

»Vi har behov for en anerkendelse af, at landvind er en hjørnesten i det nuværende energisystem og også vil være det i fremtiden. Når halvdelen af vores elforsyning kommer fra vind, så er det for størstedelen landvind. Og mange af de møller skal på pension om få år«, siger selskabets kommunikationschef i Danmark, Esben Baltzer Nielsen.




Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce