Omstillingen til 100 procent grøn energi i Danmark skal kraftigt op i tempo, mener miljøorganisationerne.
Foto: Jens Dresling

Omstillingen til 100 procent grøn energi i Danmark skal kraftigt op i tempo, mener miljøorganisationerne.

Klima

Ngo'er fremsætter et borgerforslag om en skarp klimalov

Danmarks klimapolitik skal strammes, mener 11 ngo’er på klimaområdet. De er gået sammen om et borgerforslag om en skrappere og langt mere forpligtende klimalov.

Klima

Danmark har en klimalov. Men den lægger ikke loft over det danske udslip af drivhusgasser, og den er alt for uforpligtende for regeringen. Derfor skal den erstattes af en ny, mener 11 græsrodsorganisationer på klima- og miljøområdet, der er gået sammen om et borgerforslag om netop det.

Borgerforslaget ligger på borgerforslag.dk, hvor interesserede kan gå ind og skrive under. Det kræver 50.000 underskrifter at få et borgerforslag taget op i Folketinget. Det vil næppe være noget problem, idet organisationerne bag forslaget har tilsammen knap 290.000 medlemmer. Der kan dog være nogle, der er medlemmer flere steder.

Organisationerne håber at kunne skaffe de nødvendige underskrifter i løbet af få uger, siger gruppens talsmand, Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder i ngo-samarbejdet 92-gruppen.

»Den klimalov, vi har, rummer ikke tilstrækkelige målsætninger. Og den har ikke resulteret i den nødvendige handling«, siger Troels Dam Christensen.

Forslaget lægger op til, at Danmark skal forpligte sig til at sætte nationale klimamål, der lever op til Parisaftalen, og at der skal fastsættes femårige delmål og særlige mål for sektorer som landbrug, transport og energiforsyning.

»Vi har ikke ingen samlede klimamål i Danmark, udover at vi skal være klimaneutrale i 2050. Og det mål er i vores optik ikke tilstrækkeligt i forhold til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, som er det mål, Danmark officielt går efter«, siger Troels Dam Christensen.

I borgerforslaget påpeger ngo’erne, at Danmark er et af de lande, hvis forbrug målt per indbygger belaster klimaet mest. Troels Dam Christensen henviser til FN’s klimapanel. I en rapport fra oktober sidste år om 1,5 graders-målet, nåede panelet frem til, at målet forudsætter, at det globale udslip går i netto-0 i 2050.

»Danmark har historisk haft et ret stort udslip af CO2. Samtidig er vi i en situation, hvor vi har væsentligt lettere ved at reducere vores udslip end de store vækstøkonomier som Indien og Kina. Eller fattige afrikanske lande, som nærmest ikke har haft et udslip endnu. Derfor er det ikke rimeligt, hvis Danmark bare lægger sig på et globalt gennemsnit«.

Borgerforslaget indeholder ikke konkrete mål. Men gruppen af ngo’er har prøvet at regne på nye, overordnede mål og er nået frem til, at det danske mål om netto-nuludledning bør realiseres senest 2040.

»Det kan omsættes til mindst 70 procents reduktion i 2030 i forhold til udslippet i 1990. For i 2020 vil vi have reduceret med cirka 40 procent. Så er der 20 år frem til, at udledningen skal gå i 0 i 2040. Altså skal der reduceres med yderligere cirka 30 procent per årti«, siger Troels Dam Christensen.

Grundlaget for dette og de øvrige mål skal være et såkaldt CO2-budget. Dvs. en beregning af Danmarks andel af den mængde CO2, der kan udledes frem til 2050, hvor den globale nettoudledning skal gå i 0, hvis opvarmningen skal kunne holdes under 1,5 grader i forhold til slutningen af det 18. århundrede. Temperaturen er allerede steget med godt 1 grad.

Det er også det, FN’s klimapanel går ud fra: en beregning af, hvor meget mere CO2, der kan udledes, hvis temperaturstigningen skal begrænses. Hvis der bliver udledt mere, skal det modsvares af negative udledninger, altså indfangning og lagring af CO2.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De femårige klimamål og sektormålene skal sikre, at Danmark ikke skubber den nødvendige indsats foran sig, siger Troels Dam Christensen.

»Forskellen på 1,5 grader og 2 grader er nærmest, hvor hurtigt vi kommer i gang. Man kan godt have et langsigtet mål, men hvis man satser på at nå det ved at reducere udslippet voldsomt i de sidste år før målet, bliver det samlede udslip i perioden meget, meget stort. Derfor bliver man nødt til at have en budgettænkning ind: hvad er vores samlede CO2-budget«.

»Nogle vil argumentere med, at Danmark jo bare er et lillebitte land. Så har det overhovedet nogen effekt, at vi sænker vores udslip? Det har det. Der er en helt åbenlys ansvarsdimension: tænk hvis alle grupperinger på 5,5 millioner mennesker siger, at vi behøver ikke at gøre noget, fordi vi er så små«.

Ngo-gruppen vil overlade til Klimarådet – som skal have en mere uafhængig og selvstændig rolle – at beregne Danmarks CO2-budget med skyldigt hensyn til de historisk store danske udledninger. På baggrund af det skal der fastsættes femårige klimamål og sektormål.

Desuden skal klimahensyn indarbejdes i andre politikker. Det betyder, at regeringen, når den fremsætter nye lovforslag og planer, skal beregne, hvordan det vil påvirke udslippet af klimagasser. Hvis det vil føre til øget udledning, skal regeringen sikre kompenserende foranstaltninger.

Endelig skal Danmark være langt mere aktiv i international klimapolitik, end tilfældet har været i de senere år. Der skal sættes flere penge i udvikling af grøn energiteknologi og i klimabistand til de fattigste lande. Klimabistanden skal op på mindst fem milliarder kroner om året – over den generelle udviklingsbistand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ngo’erne ser gerne klima som et tema i den kommende valgkamp.

»De næste par regeringer i Danmark bliver helt afgørende for klimasagen. Om otte år er det for sent at begrænse opvarmningen til 1,5 grader og måske også til 2 grader, hvis vi fortsætter som nu. Det er et helt afgørende tidspunkt i verdenshistorien«, siger Troels Dam Christensen.

De 11 organisationer er WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, Vedvarende Energi, 350 Klimabevægelsen, Den Grønne Studenterbevægelse. Dertil kommer 92-gruppen, som samler klima- og udviklingsngo’er.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce