0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny rapport: Klimarådet foreslår kæmpeafgift på drivhusgasser

Danmark kan nå det magiske klimamål på 70 procent, uden at det bliver uoverkommelig dyrt eller skaber ulighed, vurderer Klimarådet i banebrydende ny rapport. Midlerne er blandt andet en CO2-afgift på 1.500 kr. per ton og en hurtig og hård indsats for både kendte og nye teknologier, siger rådets formand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal handles hurtigt og hårdt. Der skal satses på helt nye teknologier. Der skal så hurtigt som muligt vedtages en ny havvindmøllepark, der skal udfases landbrugsjord og opmuntres til elbiler, og meget mere. Men så kan det også lade sig gøre at nå det ambitiøse danske klimamål – endda uden at det bliver uoverkommelig dyrt eller skaber social ulighed.

Sådan lyder konklusionen i en banebrydende ny rapport, som Klimarådet har offentliggjort mandag. Rådet, der fremover er udset til en nøglerolle som regeringens og Folketingets lovbestemte klimavagthund, fastslår, at det er fuldt ud muligt at sænke udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Midlerne er en bred vifte af kendte og nye teknologier og bastante tiltag, fortæller Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, der er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Et af de centrale tiltag er gradvist at indføre en hidtil uhørt høj klimaafgift på 1.500 kr. per ton CO2, der i princippet skal gælde samtlige danske udledninger af drivhusgasser, uanset om de kommer fra dieselbiler, elproduktion eller landbrugsjord.

»Hvis man siger 70 procent, så er man også nødt til at finde virkemidler, der kan sikre, at vi kommer den vej. Og et af de generelle virkemidler, der kan have effekt på tværs af samfundet, er en indfasning af en drivhusgasafgift«, siger Peter Møllgaard.

Væk med rodebunken

Forslaget er markant. Op til folketingsvalget i 2019 lød der spredte pip om at indfase drivhusgasafgifter på nogle få hundrede kroner per ton CO2. Siden er buddene blevet højere: For to uger foreslog tænketanken Kraka en afgift på 1.250 kroner. Men ifølge Klimarådet skal vi helt op på 1.500 kroner, gradvist indfaset frem til 2030.

Afgiften skal erstatte det, formanden kalder en ’rodebunke’ af et afgifts- og tilskudssystem.

»Vi skal rydde op i det system, som vi mener er en rodebunke eller et kludetæppe af forskellige afgifter og tilskud på energiområdet. Der tror jeg, vi kan ende med at få et mere effektivt og mindre forvridende afgiftssystem, hvis man vælger denne her generelle drivhusgasafgift«, siger han.

Afgørende er, at med en konsekvent og fokuseret politik kan hele øvelsen laves for anslået 15-20 milliarder kroner om året, når vi er fremme ved 2030, konkluderer rådet i sin rapport. Det svarer til under en procent af Danmarks årlige økonomi målt på bruttonationalproduktet (bnp). Tallet er usikkert, men det viser, at den danske økonomi godt kan bære udgiften, understreger formanden.

»Det er ikke et beløb, der truer dansk velstand«, som det beskrives i rapporten.

At det vil gøre ondt nogle steder, er der ingen tvivl om. For eksempel venter Klimarådet, at benzinprisen vil stige med 4-5 kroner literen frem mod 2030, målt i dagens priser.

»Det er klart, at hvis man insisterer på at køre i en benzinbil, så vil det give øgede omkostninger«, siger Peter Møllgaard.

Men det burde for de fleste være muligt at undgå et hårdt slag ved at gå over til grønnere transportformer, påpeger han.

»Tanken er, at man kan lægge sit forbrug om, så man ikke bliver påvirket af afgiftsomlægninger. Vi mener ikke, at pakken som sådan nødvendigvis behøver at have en social slagside. Men det afhænger meget af, hvordan politikerne skruer de her ting sammen. Nogle af de fordelingsmæssige effekter kan jo håndteres via grøn check eller andre kompensationer«, siger han.

Fart på vind og elbiler

Hvis Danmarks nuværende udslip af forskellige drivhusgasser omregnes til det, de svarer til i CO2, udleder Danmark i dag omtrent 48 millioner tons CO2 om året. Det tal skal ifølge klimamålet sænkes til omtrent 22 millioner tons. Det kan lyde vildt, men vi er faktisk allerede godt på vej, fremgår det af rapporten.

De politiske tiltag, der allerede er vedtaget, vil bringe os ned i nærheden af 41 millioner tons om året i 2030, beregner rådet. Resten af det, der skal til – 19 millioner tons – inddeler rådet i to grupper af områder:

Det ene kalder rådet for implementeringssporet. Det handler om at gå mere til stålet med allerede kendte teknologier og politikker. For eksempel skal der hurtigst muligt besluttes en ny havvindmøllepark, elvarmeafgiften skal lempes, og der skal laves en hurtig politisk aftale, der gør det klart, at fra 2030 kan der ikke længere sælges benzin- eller hybridbiler i Danmark.

Alt i alt kan dette spor skaffe omtrent 11 millioner tons. Den samfundsøkonomiske pris ligger i snit på 500 kr. per ton CO2. Det er nærmest et røverkøb, fremgår det af rapporten.

Annonce

Der skal satses nyt

Det andet område kaldes udviklingssporet – en række af nye metoder, teknologier og forbrugsvaner, der ikke er fuldt ud klar i dag, men som er inden for rækkevidde. Her kan hentes yderligere 8 millioner tons.

Det kræver for eksempel, at elbiler bliver så udbredte, at der vil være 1,5 millioner på de danske veje i 2030 – langt flere end normalt antaget – og det kan næppe ske, med mindre elbiler bliver billigere og bedre. Desuden skal danskernes kostvaner lægges om til mindre kød, landbruget skal være grønnere, og meget mere.

Her kan priserne løbe helt op i 1.500 kroner for at spare et ton CO2, og det er derfor, netop denne pris er et godt niveau for en flad afgift i 2030. Ideen er, at så kan det bedre betale sig for erhvervslivet at spare udledningen end at betale afgiften.

Helt centralt anbefaler rådet, at Danmark hurtigst muligt undersøger muligheden for at indfange CO2 fra luften, for eksempel fra fabriksrøg, og lagre det i den danske undergrund. Det er en metode, der alene kan levere omtrent 4 millioner tons CO2 om året, vurderes det.

Afgørende er, at Folketinget og regeringen er i stand til at handle hurtigt, fremgår det.

»Udviklingssporet vil næppe levere nævneværdige reduktioner på denne side af 2025, men det er uhyre vigtigt, at vi ikke venter på, at implementeringssporet er gennemført, før vi tænker over, hvordan reduktionsindsatsen herefter skal fortsætte, og begynder på tiltag til fremme af omstillingen i udviklingssporet. Netop på grund af den indbyggede forsinkelse er det afgørende, at vi starter på udviklingssporet nu«, skriver rådet i rapporten.

Politikerne har travlt. Men de kan ikke længere sige, at det er umuligt.

Læs mere:

Læs mere