Når en dansk forbruger køber en T-shirt eller en smartphone fra Østasien, har det kun lille betydning for Danmarks klimaregnskab. Det samme gælder, når et dansk firma bygger med kinesisk stål. Det bliver nemlig ikke regnet med i Danmarks CO2-udslip.
Men hvis klimaaftrykket fra varer og tjenester blev opgjort efter, hvem der faktisk køber og bruger dem, ville Danmarks drivhusgasudslip være langt højere. I praksis udleder vi langt mere CO2, end de officielle tal viser. Vi gør det bare ved at købe varer i andre lande – især Kina – der så får klimaregningen for de varer, der ender i Danmark.
Det viser nye beregninger fra erhvervstænketanken Axcelfuture.
I 2015 havde Danmark officielt et drivhusgasudslip på 49 millioner tons CO2, hvis man alene ser på varer og tjenester.
Men hvis man fratrækker aftrykket fra de varer og tjenester, vi sender til andre lande – og i stedet lægger til, hvad vi importerer fra andre lande – stiger tallet pludselig til 71 millioner ton. For Danmark importerer i stor stil CO2-tunge varer som metal og tekstiler, mens mange varer, vi sender ud af landet, har et lavt CO2-aftryk.
Den helt store grund til forskellen er Kina, fortæller Jens Hjarsbech, der er seniorøkonom i Axcelfuture og har regnet sig frem til tallene.
»Det, der overraskede mig mest, er, hvor meget Kina egentlig fylder, når man ser på det reelle danske CO2-aftryk. Det er jo markant, hvad vi køber i Kina, og hvor stor effekt det har«, siger han.
Tallene viser, at Kina har en CO2-udledning på næsten 10 millioner tons på varer, der ender i Danmark. Det svarer til en syvendedel af hele Danmarks reelle aftryk på 71 millioner tons. Præcis hvilke varer er sværere at se, men Kina har blandt andet stor eksport af netop tøj, tekstiler og metal til Danmark.
Kina er stadig en klimasynder, men nu også et af verdens grønne håb»Tøj og tekstiler er jo nogle ret CO2-intensive varer, og en fjerdedel af vores tøjforbrug kan føres tilbage til produktion i Kina«, siger seniorøkonomen.
Også Tyskland belastes tungt af det reelle danske CO2-aftryk, men landet er Danmarks største samhandelspartner. Næsten halvdelen af klimaunderskuddet til Tyskland modsvares af udledningen fra de varer, Danmark producerer og sender den anden vej.
Grønvaskning af Danmark
Når meget af den danske industriproduktion rykker til fortrinsvis Kina og andre asiatiske lande, overtager de altså CO2-udledningen og får tallet for Danmark til at se pænere ud end det reelle aftryk. Derfor kan man godt kalde det en grønvaskning af Danmarks officielle klimaregnskab, mener miljøvismand Lars Gårn Hansen.
Han finder det derfor altafgørende, at lande som Kina og Indien kommer med i den grønne omstilling, hvis verden skal have en chance for at holde klimaforandringerne nede. Vi skal med andre ord lægge pres på de store eksportører, så de i højere grad gør produktionen grønnere.
»Vi kan formodentlig gøre meget mere, hvis EU benytter sig af at være verdens største og mest attraktive marked. EU kan stille klimareduktioner som en betingelse for at indgå handelsaftaler med Kina og andre store eksportører«, argumenterer Lars Gårn Hansen.
Formelt har Danmark ikke noget ansvar for de drivhusgasser, der bliver udledt uden for landets grænser. Men der har i flere år været international opmærksomhed på, at rige lande med højt forbrug i praksis betaler sig fra at flytte deres CO2-aftryk til udlandet. For eksempel ved at rykke tung industri til fattigere lande, hvor lønnen og måske miljøkravene er lavere. Eller ved at købe billige varer fra Østasien eller Afrika.
Den bekymring er kommet helt ind i Folketinget. Da otte partier fra både venstre- og højrefløj i december offentliggjorde et nyt forlig om en national klimalov, blev det besluttet, at der hvert år skal laves en kortlægning af Danmarks internationale påvirkning. Og et af punkterne var netop, at »effekterne af dansk import og forbrug søges belyst«. Det er præcis det, de nye beregninger gør.
Det er Klimarådet, der ifølge aftalen skal have rollen med at se på udslippet både inden for og uden for landets grænser. Da loven ikke er officielt vedtaget, er rådet ikke klar med anbefalinger til, hvad regeringen bør gøre for at nedsætte importens CO2-aftryk. Noget skal dog gøres, fastslår formand Peter Møllgaard.
»Vi skal holde fokus på at nedbringe udledningerne i Danmark, men vi skal på den anden side heller ikke bare flytte dem til udlandet. Derfor er vi nødt til at se på vores globale aftryk«, siger han.
Rapport: Samfundet vil tjene på at stoppe dyrkning af visse typer jorderMinister: Der sker for lidt
Det har ikke været muligt at få et interview med klimaminister Dan Jørgensen (S), men i et mailsvar understreger han, at Danmark henholder sig til FN-reglerne, der siger, at man kun er ansvarlig for udledning i sit eget land – ikke det reelle aftryk gennem forbrug af varer fra andre lande.
Regeringen arbejder dog lige nu på en global klimastrategi, som skal hjælpe andre lande med at blive grønnere.
»Tallene viser tydeligt, at der er sket alt for lidt. Der er brug for mere klimahandling nationalt og globalt. Det er netop derfor, regeringen med klimaloven har forpligtet os på ikke bare nationale reduktioner, men også på en global strategi og årlige rapporteringer på udviklingen i internationale effekter – for eksempel i forhold til import og forbrug«, skriver han i et mailsvar til Politiken.
fortsæt med at læse
