0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Arkivfoto: Nima Taheri

I den nye bydel Nye ved Aarhus har arkitekter fra begyndelsen tænkt bæredygtighed ind i boligerne for at påvirke beboernes adfærd.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny rapport om byggeri: Træ belaster klimaet mindre end beton

Ny rapport med analyser af 60 nye bygningers klimabelastning viser, at det meste stammer fra byggematerialerne. Og her klarer træ sig bedre end beton.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Indsatsen for at sænke energiforbruget til varme og lys i bygninger har i den grad båret frugt. Derfor kommer hovedparten af klimabelastningen fra nye bygninger faktisk fra de byggematerialer, der er brugt. Klimabelastningen svinger voldsomt, men de bygninger, hvis bærende dele er af træ, har et lavere klimaaftryk end gennemsnittet.​​​

Det er Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet, der ved hjælp af livscyklusanalyser har kortlagt klimabelastningen ved 60 forskellige bygninger, som er opført fra 2013 og frem.

Den nye rapport viser, at klimabelastningen fra byggematerialerne er to-fire gange højere end belastningen fra driften, uanset om man vurderer bygningen over 50 år eller 80 år. Seniorforsker Harpa Birgisdottir fra SBI, som har været leder af projektet, lægger vægt på de meget store forskelle i klimabelastningen byggerier imellem.

»Man kan bygge et enfamiliehus, hvor materialerne har en klimabelastning svarende til 180 kilo CO2 per kvadratmeter set henover 50 års levetid, mens et andet har en belastning på 470 kilo per kvadratmeter. Altså over toethalvt gange så meget. Så der er noget at hente, hvis man er opmærksom på det«, siger Harpa Birgisdottir.

For kontorbygninger er forskellen stort set i samme størrelsesorden. Ud over enfamiliehuse og kontorbyggeri har holdet bag rapporten også analyseret klimabelastningen fra rækkehuse, etageboliger og andet byggeri.

Bygge og anlæg er den eneste branche, der har haft stigende CO2-udledning siden 1990. Danmarks klimamålsætning for 2030 er, at de danske udledninger skal være 70 procent lavere, end de var i 1990.

Rapporten foreslår, at de bygninger, som har den klart lavest klimabelastning, bliver pejlemærker for fremtidens byggeri.

De to bygninger, der har den laveste klimabelastning har bærende konstruktioner af træ, hvor beton er det almindelige. I alt 9 af de 60 analyserede bygninger har bærende konstruktioner af træ. Af dem er 5 blandt de 10 mindst klimabelastende bygninger, 2 ligger en anelse højere, mens endnu de sidste 2 bygninger med bærende konstruktioner i træ ligger i den mest klimabelastende tredjedel.

»Det viser, at man kan ødelægge et godt udgangspunkt ved at træffe ufornuftige valg i andre dele af bygningen«, siger Harpa Birgisdottir.

Hun understreger, at det også er muligt at nå langt ned i klimabelastning, selv om man anvender tunge materialer som beton.

Der er noget at hente, hvis man er opmærksom på det

Udover at se på, hvad træ i de bærende konstruktioner kan betyde, hvilket Harpa Birgisdottir gjorde i forbindelse med en høring i Folketingets boligudvalg i januar, har forskerne ikke foretaget en nærmere analyse af de enkelte byggematerialers rolle.

»Det var ikke en del af opgaven, men det vil vi rigtig gerne analysere nu ud fra den database, vi har fået opbygget. Vi vil gerne kunne hjælpe dem, der skal finde ud af, hvordan de kan gøre deres byggeri mindre klimabelastende«, siger hun.

Når træ kan erstatte beton i de bærende konstruktioner, skyldes det blandt andet, at der er udviklet nye typer af krydslamineret træ med kraftige styrkeegenskaber. Det er hovedsageligt nåletræ, der anvendes i byggeri, men løvtræ kan godt indgå i krydslamineret træ.

I forhold til klimabelastning har træ den fordel, at det kan binde kulstof (C’et i CO2) i op til flere hundrede år, når det anvendes i byggeri. Som det for eksempel er tilfældet med skelettet i mange af de gamle ejendomme i det centrale København.

Brandkrav er en hindring

Høringen i Folketingets boligudvalg viste, at der er flere ting, der skal afklares, hvis mængden af træ i byggeriet i Danmark skal øges væsentligt.

Annonce

Det er blandt andet kravene om evakueringstid i tilfælde af brand, der står i vejen. De fastsætter i dag, hvor hurtigt en bygning på 2, 4 og 16 etager skal kunne tømmes. For 16 etager kan træbaseret byggeri ikke klare kravet, men der mangler en mellemkategori, for eksempel på 8 etager, som kendes fra flere af vore nabolande.

Rapporten med livscyklusanalyserne indgår i grundlaget for den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som boligminister Kaare Dybvad Bek ved høringen i boligudvalget fortalte, at han er på vej med.

Kaare Dybvad Bek forventer, at der fra 2023 vil være obligatoriske bæredygtighedskrav til byggeriet. Kravene forventes fremlagt i år, og det vil i det første par år være frivilligt for branchen, om de vil følge kravene.

Noget af datagrundlaget for rapporten er også blevet anvendt af klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, som fremlægger sine anbefalinger til de kommende klimahandlingsplaner mandag. ​



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden