SAS’ overlevelse tegner til at blive første slag i en kamp, som kommer til at præge debatten om den statshjælp, som store dele af erhvervslivet stadig er afhængig af.
Da den danske og den svenske stat for godt en måned siden stillede SAS den første garanti på 2 milliarder kroner, havde det indledende coronachok endnu ikke lagt sig. Derfor slap regeringerne for det åbenlyse spørgsmål, som trænger sig på, hvis de igen finder sammen for at skyde yderligere et milliardbeløb i deres fælles flyselskab: Kan en af verdens mest klimaskadelige industrier flyve på statsstøtte?
Hver skæbne, som bliver ramt af arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed, er naturligvis lige tragisk, uanset hvilket klimaaftryk jobbet har haft. Men bag spørgsmålet om statsstøtten ligger, at nogle jobs er i en industri, som vores klima ville klare sig bedre uden, og at medarbejderne kunne hjælpes på andre måder.
Luftfarten bidrog før coronakrisen kun med et par procent af verdens CO2-udslip, men væksten lå på 5 procent om året. Fremskrivninger før krisen viste, at fly i 2050 ville udlede 25 procent af verdens CO2. Samtidig forstærker kondensstriberne udledt højt oppe i atmosfæren den opvarmende effekt, så udslip fra fly skaber mindst dobbelt så meget global opvarmning som udslip fra landjorden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
