0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Milliarder af mennesker har udsigt til en fremtid med ubærlig varme i de områder, hvor de bor

Mennesket har aldrig i større tal levet i den varme, som om 50 år kan omfatte omkring en tredjedel af menneskeheden, hvis den globale opvarmning får lov at rase uhindret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rajesh Kumar Singh/Ritzau Scanpix
Foto: Rajesh Kumar Singh/Ritzau Scanpix

Indien er et af de lande, der har udsigt til eksrtemt høje gennemsnitstemperaturer. Her sover arbejdsmænd på fortovet i byen Prayagraj under en hedebølge i juni 2019, der sendte temperaturen over 45 grader.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I de seneste 6.000 år har det meste af menneskeheden levet i områder, hvor den årlige gennemsnitstemperatur er 11-15 grader. En mindre del lever på steder, hvor gennemsnitstemperaturen når op på 20-25 grader. I de to zoner finder vi landbrugsproduktionen og den økonomiske aktivitet. Et årsgennemsnit på over 29 grader har vi ikke rigtig nogen erfaring med. Men det vil i 2070 være realiteten i dele af verden, der rummer mindst 1,5 milliarder mennesker – medmindre de drager et andet sted hen.

I værste fald, hvis udviklingen følger det mest dystre af FN’s klimascenarier, vil de voldsomme temperaturer i 2070 omfatte 19 procent af landjorden mod 0,8 procent i dag. I så fald vil det berøre 3,5 milliarder mennesker eller næsten en tredjedel af den forventede befolkning.

Det er konklusionen på et studie, offentliggjort af et internationalt forskerhold i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Pnas. Det kombinerer FN’s scenarier for klimaændringerne med den forventede befolkningstilvækst samt geografiske og historiske data om, hvor vi bor i dag, og hvor vi har boet i de seneste seks årtusinder.

»Uden indgreb eller folkevandringer vil den temperatur, det gennemsnitlige menneske kommer ud for, ændre sig mere i de kommende årtier, end tilfældet har været i de seneste seks årtusinder«, hedder det i artiklen.

Overraskede forskere

Skalaen kommer bag på professor Jens-Christian Svenning, leder af Center for Biochange ved Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag studiet.

»Størrelsesordenen i antallet af mennesker, som kommer til at leve under virkelig, virkelig varme forhold, er stadig chokerende for mig at tænke over«, siger han.

Det er lande som Indien, Nigeria, Venezuela, Sudan, Eritrea, Golfstaterne, Indonesien, Pakistan, Thailand, Brasilien, Peru og Filippinerne, hvor temperaturen vil stige til det næsten ubærlige enten i hele landet eller i store dele af det.

Resten af forskerholdet var også overraskede. Derfor brugte holdet over et år på at tjekke resultaterne. Studiet har også været igennem en grundig vurdering, før det blev antaget til offentliggørelse.

Forskerholdet har ikke undersøgt konsekvenserne af de meget høje gennemsnitstemperaturer for landbrug og andre livsbetingelser.

»I de rige arabiske lande kan man se, at det er muligt at få noget til at fungere ved de temperaturer, hvis man har meget store ressourcer til rådighed. Men det er jo ikke realistisk, hvis vi ser på forholdene i de berørte dele af verden. Der vil være mange mennesker, der lever af landbrug, eller som relativt fattige i meget store byer, som ikke har teknologiske muligheder for at håndtere den situation på en smart måde«, siger Jens-Christian Svenning.

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt afgrøderne kan klare varmen. Landbruget i de berørte lande indebærer som hovedregel hårdt fysisk arbejde.

»Vi kan se i Indien i dag, at der er betydelig overdødelighed under hedebølger. Og den har været stigende, i takt med at det bliver varmere og varmere. Folk, der er nødt til faktisk at arbejde udenfor, kan ikke isolere sig fra det fysiologiske stress, der kommer af ekstrem varme«, siger Jens-Christian Svenning.

En milliard per grad

Han mener, at det vil være en god idé at investere meget mere i at styrke samfundsudviklingen i de mange udviklingslande, der vil blive ramt af de ekstreme temperaturer. Jo rigere et land er, des bedre er det i stand til at håndtere den form for stress af samfundet.

Forskerholdet tør ikke at spå om, hvor mange mennesker der vil forsøge at komme væk fra de berørte område. Men de noterer, at en indsats for at begrænse den globale opvarmning kan formindske problemet.

Jeres studie viser, at selv i allerbedste fald, hvor temperaturen stiger under en halv grad i forhold til nu, vil omkring 1,5 milliarder mennesker være berørt?

»Ja. Men der er stor forskel på, om det er 1,5 eller 3,5 milliarder, der lever under de forhold. Begge tal er absurd store, men der er stadig stor forskel. Grundlæggende kan vi sige, at for hver grad mindre opvarmning vi får, er det 1 milliard færre mennesker, der skal leve under disse forhold. Det er en meget konkret ting at forholde sig til. Det peger på, at det er supervigtigt at begrænse klimaændringerne mest muligt for at undgå nogle kæmpe problemer ud i fremtiden«, siger Jens-Christian Svenning.

Annonce

Tanken bag studiet, som forskergruppen gik i gang med af egen drift, er netop at gøre konsekvenserne af den globale opvarmning mere håndgribelig. Gruppen tæller forskere fra Holland, Kina, USA, Storbritannien og Danmark.

»Hvis man kun kigger på klimasiden, kan det være utrolig svært at forholde sig til, hvad det egentlig betyder, at der sker en temperaturstigning på 4-5 grader. Det kræver rimelig meget viden om, hvordan økosystemer eller mennesker responderer på det. Her viser vi, at under et pessimistisk, men realistisk scenario kommer en meget stor del af verdens befolkning til at leve under forhold, som meget få mennesker lever under i dag«.

Det mest dystre scenario fra FN’s Klimapanel – det, som i dette studie er baggrunden for tallet på 3,5 milliarder mennesker, der bor i områder, der er over 29 grader varme som årsgennemsnit – har fået kritik for at være urealistisk.

Risikovurderinger

Det er ikke afgørende, mener Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is, klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han har været med til at udarbejde flere af klimapanelets rapporter og er også involveret i den næste rapport, som kommer i 2022.

»Måske er det urealistisk for 2100 – men det betyder ikke, at vi skal glemme det, for så er det måske i 2130, at det kommer dertil. For at lave risikovurderinger må man holde sig for øje, hvor ekstremt det kan blive«, siger Jens Hesselbjerg.

Han har ikke været involveret i Pnas-studiet, men finder den type studier interessante, fordi de gør konsekvenserne af klimaændringerne mere tydelige.

Ifølge Jens Hesselbjerg har verden lige nu kurs mod en global opvarmning, der er lidt lavere end det mest pessimistiske af klimapanelets scenarier. Det kan opfølgningen af Paris-aftalen ændre på, men det begynder man først at få et billede af, når landene i 2021 samles til det klimamøde, der skulle have fundet sted i slutningen af i år, men som er blevet udskudt på grund af coronakrisen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts