Anders And-figuren Georg Gearløs fik en fremtrædende rolle, da et næsten enigt Folketing i nat præsenterede den hidtil langt mest omfattende klimaaftale.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) havde i et interview op til forhandlingerne ladet den opfindsomme fugl lægge navn til en type CO2-afgifter, som han i hvert fald ikke ville støtte.
Helt frem til nattens forlig havde regeringen stået stejlt på, at den ikke ville indføre en CO2-afgift, som skal gøre det markant dyrere at sende drivhusgassen ud i atmosfæren. Sådan en afgift har så godt som alle organisationer med Klimarådet i spidsen eller foreslået.
I sidste uge meldte både Venstre og Konservative Folkeparti sig også under fanerne, som regeringens egne støttepartier anført af den radikale partileder Morten Østergaard i månedsvis har svunget.
Georg Gearløs er tilbage
Den nye energiaftale indeholder en grøn skattereform. Den forpligter regeringen til i løbet af efteråret at præsentere modeller for, hvordan en sådan reform kan se ud. Hvordan de skal indføres, er partierne bestemt ikke enige om.
Faktisk mener regeringen slet ikke, at det på forhånd er fastlagt, at en sådan reform skal indeholde en CO2-afgift, der går på tværs af brancher og sektorer.
Finansminister Nicolai Wammen (S) vender vi tilbage til, men først får Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, ordet, for han er ikke bange for at sige ordet afgift.
»Et af elementer i den grønne skattereform skal være en CO2-afgift. Det kræver nok lidt opfindsomhed at få den strikket sammen, så den ikke gør Danmark fattigere. Der får man brug for lidt Georg Gearløs«, sagde han og vendte dermed klimaministerens Andeby-reference på hovedet.
Diskuteret til hudløshed
Partierne har aftalt en række principper for en grøn skattereform, som de mere eller mindre ordret har taget direkte ud af den klimalov, som Folketinget vedtog i sidste uge. Det handler om, at nye skatter ikke må øge uligheden, skal tage hensyn til virksomhederne og slet ikke må føre til, at produktionen flytter til lande med lempeligere klimaregler.
Men hvordan gør man lige det, samtidig med at alle partier fra Enhedslisten til Liberal Alliancen kan stemme for, ville journalisterne vide? Da finansministeren første gang begyndte at svare, udbrød der venlig latter blandt de i det hele taget humørfyldte politikere.
»Som I nok fornemmer, så er det ikke noget, vi lige kunne klare i aften. Det er vi holdt åbne om. Der er ikke nogen grund til at skjule, at der er forskellige holdningerne blandt partierne. Det bliver en vanskelig opgave«, sagde Nicolai Wammen.
Forligspartierne bevarede dog på pressemødet optimismen, og den konservative klimaordfører, Mette Abildgaard, gik skridtet videre:
»Faktisk har vi ikke brugt mange timer her til aften på at tale om grøn skattereform, fordi vi relativt simpelt kunne få beskrevet de principper, som også står i Klimaloven. Så jeg er meget fortrøstningsfuld«, sagde hun.
En af grundene til, at det gik så hurtigt, er, at partierne udmærket ved, hvor langt de står fra hinanden.
»Vi har diskuteret det her nærmest til hudløshed, fordi vi er ret uenige om, hvor dyrt det skal være, altså hvor høj en CO2-afgift skal være«, sagde Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, efterfølgende til Politiken.
Wammen: Vi har ikke lagt os fast
Da vi derefter spurgte Nicolai Wammen, om regeringen har skiftet holdning til CO2-afgift undervejs i forhandling, svarede han:
»Vi har sagt, at vi ville lave en grøn skattereform her til efteråret. Det er også, hvad partierne er blevet enige om. Det er klart, at CO2-afgift er noget af det, vi kigger på i den forbindelse. Vi har ikke på forhånd lagt os fast på, hvordan sådan en afgift skal laves. Det skal vi analysere på frem til efteråret.«
Der står i papiret, at der skal indføres en ensartet CO2-afgift på tværs af sektorer i Danmark. Var det ikke netop årsagen til, at din klimaminister omtalte en Anders And-figur?
»Det, som regeringen står fuldt og helt på mål for, er, at vi skal lave en grøn skattereform, som gør Danmark mere bæredygtigt og mere grønt, og hvor vi passer bedre på vores klima, samtidig med at vi passer på vores velfærdssamfund og vores produktionsarbejdspladser. En af de måder, man kan gøre det på, er at lave det som en ensartet CO2-afgift. Der er også andre muligheder, som vi vil analysere på, inden vi forhandler med partierne,« sagde Nicolai Wammen.
Men der står i jeres forslag…
»Jeg tror, at du skal tage forslaget. Jeg vil meget gerne vise dig, hvad der står, for du citerer en lille smule selektivt.«
Den centrale formulering
Herefter fandt finansministeren den centrale formulering frem og læste den højt. Den lyder:
»Regeringens oplæg skal både indeholde modeller for grundlæggende justeringer af energiafgiftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO2-afgift som udgangspunkt med regulering af alle branchers og sektorers klimagasudledninger, og ændringer i det nuværende energi- og CO2-afgiftssystem, der på det kortere sigte trækker i retning af en mere ensartet CO2-beskatning.«
Derefter konstaterede ministeren, at regeringen »skal undersøge forskellige ting«
Jeg læser det, som om jeres forslag skal indeholde en ensartet CO2-afgift på tværs af sektorer. Er det forkert?
»Det skal læses, sådan at vi vil fremlægge analyser omkring en ensartet CO2-afgift, og så skal partierne på baggrund af de analyser, der er kommet, og de principper, der er i vores aftale her, forhandle en aftale på plads,« svarer ministeren.
Og ikke sådan, at regeringen nødvendigvis støtter en ensartet CO2-afgift?
»En ensartet CO2-afgift er noget af det, som vil blive diskuteret i forbindelse med forhandlingerne om en grøn skattereform. Og det, tror jeg da, vil være et af hovedemnerne, men der vil også være andre emner i spil. Derfor for tidligt endnu at sige, hvordan sådan en aftale kommer til at se ud.«
Hvad er regeringens holdning?
»Jeg tror, at jeg har svaret.«
fortsæt med at læse
