0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Humøret var højt, da klimaaftalen var i hus og skulle præsenteres i nat.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enigt Folketing landede i nat omfattende klimaaftale, men så kom Anders And-figur på banen

Folketingets partier har udskudt kampen om en grøn skattereform til efteråret, og regeringen afviser at have bundet sig til Klimarådets model.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Anders And-figuren Georg Gearløs fik en fremtrædende rolle, da et næsten enigt Folketing i nat præsenterede den hidtil langt mest omfattende klimaaftale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) havde i et interview op til forhandlingerne ladet den opfindsomme fugl lægge navn til en type CO2-afgifter, som han i hvert fald ikke ville støtte.

Helt frem til nattens forlig havde regeringen stået stejlt på, at den ikke ville indføre en CO2-afgift, som skal gøre det markant dyrere at sende drivhusgassen ud i atmosfæren. Sådan en afgift har så godt som alle organisationer med Klimarådet i spidsen eller foreslået.

I sidste uge meldte både Venstre og Konservative Folkeparti sig også under fanerne, som regeringens egne støttepartier anført af den radikale partileder Morten Østergaard i månedsvis har svunget.

Georg Gearløs er tilbage

Den nye energiaftale indeholder en grøn skattereform. Den forpligter regeringen til i løbet af efteråret at præsentere modeller for, hvordan en sådan reform kan se ud. Hvordan de skal indføres, er partierne bestemt ikke enige om.

Faktisk mener regeringen slet ikke, at det på forhånd er fastlagt, at en sådan reform skal indeholde en CO2-afgift, der går på tværs af brancher og sektorer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vender vi tilbage til, men først får Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, ordet, for han er ikke bange for at sige ordet afgift.

»Et af elementer i den grønne skattereform skal være en CO2-afgift. Det kræver nok lidt opfindsomhed at få den strikket sammen, så den ikke gør Danmark fattigere. Der får man brug for lidt Georg Gearløs«, sagde han og vendte dermed klimaministerens Andeby-reference på hovedet.

Diskuteret til hudløshed

Partierne har aftalt en række principper for en grøn skattereform, som de mere eller mindre ordret har taget direkte ud af den klimalov, som Folketinget vedtog i sidste uge. Det handler om, at nye skatter ikke må øge uligheden, skal tage hensyn til virksomhederne og slet ikke må føre til, at produktionen flytter til lande med lempeligere klimaregler.

Men hvordan gør man lige det, samtidig med at alle partier fra Enhedslisten til Liberal Alliancen kan stemme for, ville journalisterne vide? Da finansministeren første gang begyndte at svare, udbrød der venlig latter blandt de i det hele taget humørfyldte politikere.

»Som I nok fornemmer, så er det ikke noget, vi lige kunne klare i aften. Det er vi holdt åbne om. Der er ikke nogen grund til at skjule, at der er forskellige holdningerne blandt partierne. Det bliver en vanskelig opgave«, sagde Nicolai Wammen.

Forligspartierne bevarede dog på pressemødet optimismen, og den konservative klimaordfører, Mette Abildgaard, gik skridtet videre:

»Faktisk har vi ikke brugt mange timer her til aften på at tale om grøn skattereform, fordi vi relativt simpelt kunne få beskrevet de principper, som også står i Klimaloven. Så jeg er meget fortrøstningsfuld«, sagde hun.

En af grundene til, at det gik så hurtigt, er, at partierne udmærket ved, hvor langt de står fra hinanden.

»Vi har diskuteret det her nærmest til hudløshed, fordi vi er ret uenige om, hvor dyrt det skal være, altså hvor høj en CO2-afgift skal være«, sagde Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, efterfølgende til Politiken.

Wammen: Vi har ikke lagt os fast

Da vi derefter spurgte Nicolai Wammen, om regeringen har skiftet holdning til CO2-afgift undervejs i forhandling, svarede han:

»Vi har sagt, at vi ville lave en grøn skattereform her til efteråret. Det er også, hvad partierne er blevet enige om. Det er klart, at CO2-afgift er noget af det, vi kigger på i den forbindelse. Vi har ikke på forhånd lagt os fast på, hvordan sådan en afgift skal laves. Det skal vi analysere på frem til efteråret.«

Der står i papiret, at der skal indføres en ensartet CO2-afgift på tværs af sektorer i Danmark. Var det ikke netop årsagen til, at din klimaminister omtalte en Anders And-figur?

»Det, som regeringen står fuldt og helt på mål for, er, at vi skal lave en grøn skattereform, som gør Danmark mere bæredygtigt og mere grønt, og hvor vi passer bedre på vores klima, samtidig med at vi passer på vores velfærdssamfund og vores produktionsarbejdspladser. En af de måder, man kan gøre det på, er at lave det som en ensartet CO2-afgift. Der er også andre muligheder, som vi vil analysere på, inden vi forhandler med partierne,« sagde Nicolai Wammen.

Men der står i jeres forslag…

»Jeg tror, at du skal tage forslaget. Jeg vil meget gerne vise dig, hvad der står, for du citerer en lille smule selektivt.«

Den centrale formulering

Herefter fandt finansministeren den centrale formulering frem og læste den højt. Den lyder:

Annonce

»Regeringens oplæg skal både indeholde modeller for grundlæggende justeringer af energiafgiftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO2-afgift som udgangspunkt med regulering af alle branchers og sektorers klimagasudledninger, og ændringer i det nuværende energi- og CO2-afgiftssystem, der på det kortere sigte trækker i retning af en mere ensartet CO2-beskatning.«

Derefter konstaterede ministeren, at regeringen »skal undersøge forskellige ting«

Jeg læser det, som om jeres forslag skal indeholde en ensartet CO2-afgift på tværs af sektorer. Er det forkert?

»Det skal læses, sådan at vi vil fremlægge analyser omkring en ensartet CO2-afgift, og så skal partierne på baggrund af de analyser, der er kommet, og de principper, der er i vores aftale her, forhandle en aftale på plads,« svarer ministeren.

Og ikke sådan, at regeringen nødvendigvis støtter en ensartet CO2-afgift?

»En ensartet CO2-afgift er noget af det, som vil blive diskuteret i forbindelse med forhandlingerne om en grøn skattereform. Og det, tror jeg da, vil være et af hovedemnerne, men der vil også være andre emner i spil. Derfor for tidligt endnu at sige, hvordan sådan en aftale kommer til at se ud.«

Hvad er regeringens holdning?

»Jeg tror, at jeg har svaret.«

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden