Det skulle have været det helt store politiske udspil, der kunne hamre Danmarks udledning af drivhusgasser fra biler og lastbiler ned. I stedet bliver det forslag, regeringen præsenterede torsdag, sablet ned af både eksperter og politikere.
Ifølge regeringen vil forslaget skære en million tons af de årlige danske CO2-udledninger. Det skal blandt andet ske ved at få 500.000 nye el- og hybridbiler på de danske veje frem til 2030, indføre en vejafgift for lastbiler og blande flere biobrændstoffer i benzintanken.




























