Det er helt almindeligt, at folk siger nej til afgifter på benzin og mælk, selv om de er bekymrede for klimaet, siger en sociolog. Alligevel kalder han det nedslående og demoraliserende, at danskerne siger så markant nej som i fredagens Politiken.

Canadisk topforsker blev overrasket: Er danskerne virkelig så stålsat imod at betale 2 kroner mere for mælk?

De fleste danskere er imod at betale 2 kroner mere for en liter mælk. Det vil ellers være konsekvensen, hvis der indfases en klimaafgift på 1.500 kr. per ton CO2. Foto: Annika Byrde/POLFOTO
De fleste danskere er imod at betale 2 kroner mere for en liter mælk. Det vil ellers være konsekvensen, hvis der indfases en klimaafgift på 1.500 kr. per ton CO2. Foto: Annika Byrde/POLFOTO
Lyt til artiklen

De danske politikere har et stort forklaringsarbejde foran sig, hvis de vil have befolkningen til at acceptere, at priserne på kød, mælk og benzin kan stige som følge af den grønne omstilling.

Malcolm Fairbrother er klar i stemmen, da han siger det. Den canadiske sociologiprofessor har i adskillige år forsket i, hvordan befolkninger over hele verden stiller sig til klimaafgifter. Og normalt er folk mest villige til at betale ekstra afgifter i de lande, hvor der er høj tillid til, at politikerne har styr på sagerne. Som Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her