0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FN: 2020 bliver et af de varmeste år nogensinde

»Der findes ingen vacciner for planeten«, siger FN’s generalsekretær i advarsel om klimakatastrofe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det indeværende år er på vej til at blive et af de tre varmeste, som nogensinde er målt, oplyser FN onsdag, mens verdensorganisationens generalsekretær, Antonio Guterres advarer om, at verden er på randen af »en klimakatastrofe«.

De seneste seks år – fra 2015 til 2020 – står til at blive de varmeste år, siden man i 1850 begyndte at foretage moderne målinger og registrere dem. Det oplyser FN’s Meteorologiske Organisation, WMO, i en foreløbig rapport om det globale klima 2020.

Guterres siger, at »apokalytiske brande, oversvømmelser, cykloner og orkaner i stigende grad er blevet normale«. Han talte onsdag på Columbia Universitet i New York om planetens tilstand.

»Menneskeheden fører krig mod naturen. Det er selvmord. Naturen slår altid igen, og den gør det allerede og med tiltagende kraft og rasen«.

Klimaaftalen, der i 2015 blev underskrevet af knap 200 lande i Paris, har som hovedmål, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige med mere end 2,0 eller helst kun 1,5 grader i 2100 i forhold til det præindustrielle niveau. Den gennemsnitlige temperatur i 2020 er omkring 1,2 grader højere end det førindustrielle niveau.

Nyt klimatopmøde i næste uge

Drivhusgasser, som er den vigtigste årsag til klimaforandringer, blev udledt i rekordhøje mængder sidste år og stiger fortsat i 2020 trods de indgreb, der er sket under coronapandemien. Pandemien menes at medføre et årligt fald i udledningen af CO2 på mellem 4,2 og 7,5 procent. Men da CO2 forbliver i atmosfæren i århundreder, så er pandemiens indvirkning ret så ubetydelig.

Den endelige 2020 rapport ventes i marts i det nye år.

»Der findes ingen vacciner for planeten«, sagde Guterres.

Guterres håber FN’s digitale klimatopmøde i Frankrig vil vise en ny vej videre frem. Det holdes 12. december – på femårsdagen for den historiske Paris-aftale.

Han roser de første forpligtelser om CO2-neutraliet, som er kommet fra Kina, EU, Japan og Sydkorea. Han udtrykker håb om, at bevægelsen bliver global.

»Hvert land, hver by, hver finansinstitution og hvert selskab må vedtage planer for en overgang til nuludslip inden 2050«, fastslår FNs generalsekretær.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter