Energiselskabet European Energy har i knap et år ventet på at få afklaret, om selskabets langt fremskredne planer om at opføre en vindmøllepark i Smålandsfarvandet syd for Omø vil blive bremset af, at farvandet udpeges til et fuglebeskyttelsesområde.
Det gjorde Miljøministeriet så i fredags, men samme dag udsendte Erhvervsministeriet kort til den kommende havplan, hvor der er afsat plads til vindmøllerne ved Omø – i fuglebeskyttelsesområdet.


























