0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frustrerede unge forbereder nye klimaprotester

De unge klimaaktivister er skuffede over regeringens klimahandling og forbereder sig nu på at igen at skabe en grøn dagsorden med protester og demonstrationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Arkivfoto

Klima

De unges klimabevægelser gør klar til at indtage gaderne igen, efter at de for knap to år siden var stærkt medvirkende til, at Danmark fik en af verdens mest ambitiøse klimamål.

Siden corona ramte landet, har de udadtil været stille, men deres frustration vokser. De er skuffede over, at politikerne ikke har leveret de resultater, som skal til for at leve op til klimalovens ambitiøse mål om at sænke udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

»Vi er blevet mere organiserede, har fået mange flere lokalgrupper, og vi er vokset til omkring dobbelt størrelse, så vi er langt fra ved at forsvinde«, lyder det fra Nomi Slotorub, som er pressekoordinator for den grønne ungdomsbevægelse, Fridays For Future.

Ifølge Lea Wiggen Kramhøft, som er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, forbereder man sig her på at tage nye metoder i brug:

»Vi er klar til at afprøve nye og mere ekstreme former for aktivisme, hvor vi vil kræve en grøn genforhandling, fordi vi simpelthen må erkende, at vi ikke bliver hørt ordentligt. Derfor skal vi eksperimentere med, hvordan vi kan vække opmærksomhed her i foråret, men mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt«, siger hun.

Og derfor ser de frem til nogle kommende politiske begivenheder at binde klimaaktivismen op på. Denne gang bliver det blandt andet kommunalvalget i efteråret, fortæller Lea Wiggen Kramhøft.

»I 2019 fungerede det godt, at vi havde et meget tydeligt mål, nemlig at putte klima på dagsordenen under folketingsvalget. Nu skal vi bruge kommunalvalget til at genopstå i offentligheden – og forhåbentlig blive en folkelig bevægelse igen«, siger hun.

Mere lokal bevægelse

Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark, har store forventninger til, at bevægelsen kan trænge igennem i valgkampen med deres krav om at sænke de danske CO2-udslip.

»I 2019 kunne vi samle mange tusind mennesker på slotspladsen og bede regeringen om at tage sig sammen. Det kan vi ikke nu. Men vi kan skabe flere grupperinger i landet, der kan presse byrådspolitikere i kommunerne. På den måde bliver det et mere lokalt og konkret momentum«, siger han.

Desuden mener han, at regeringens handlekraft under corona vil puste liv i håbet for klimaindsatsen.

»Corona har vist, at man kan lave kæmpe samfundsændringer, hvis man vil. Nu kan vi pege på de 500 milliarder kroner, der blev fundet til at komme igennem coronakrisen og spørge, hvorfor vi så ikke kan finde de 170 milliarder, som Klimarådet anslår, at vi skal bruge til at nå 70-procents-målet«, siger han.

Den store folkelige opbakning til den grønne ungdomsbevægelse op til folketingsvalget i 2019 bliver dokumenteret i filmen ’70/30’, som er åbningsfilm på Copenhagen Dox og kan ses på politiken.dk fra i dag .

Med organisationer som Fridays for Future og Den Grønne Studenterbevægelse i spidsen gik tusindvis af mennesker på gaden og krævede, at klima kom i fokus.

Og ifølge Thomas Olesen, professor i politiske bevægelser ved Aarhus Universitet, er det ikke usandsynligt, at den grønne ungdomsbevægelse vil genfinde momentum.

»Selv om det er svært at konkurrere med en dagsorden som corona, tror jeg, at mange kommer til at trænge til at tale om noget andet snart. På den måde har klimabevægelsen gode muligheder for at skabe ny opbakning«, siger han.

Den globale fordel

Når man tager bevægelsens størrelse og styrke i betragtning, mener Thomas Olesen, at der er potentiale for en vækkelse i befolkningen med afsæt i de erfaringer, vi har gjort os fra pandemien.

»Den grønne bølge var langt fra uddød inden corona. Det er en kæmpe bevægelse, som er virkelig god til at mobilisere sig. Og selv om klima er et kendt emne, bliver det en ny diskussion, fordi den kommer til at tage afsæt i corona, og på den måde får den et helt andet erfaringsgrundlag«, siger han.

Spørger man Jonas Lieberkind, som er adjunkt på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med unges politiske dannelse, kommer vi til at høre mere fra de grønne ungdomsbevægelser i lang tid endnu, fordi de har formået at samle sig om en global sag.

»Klimakampen står helt ikonisk og centralt for deres generation. Det er første gang i verdenshistorien, at der ikke bare har været en international, men en global bevægelse. Momentum vokser og breder sig hele tiden, fordi det både skabes af aktivister i Bangladesh og i Danmark«, siger han.

Læs mere:

Annonce

  • Joachim Adrian

    Klimanørd

    Henter…

    #5: Tror du også, du redder klimaet, når du køber bæredygtigt tøj?

  • Klimanørd

    Henter…

    Er regeringens længe ventede klimaudspil for landbruget godt nok?

  • Klimanørd

    Henter…

    Klimaaktivisterne er tilbage - og de er flere end nogensinde før