I en baggård i Klosterstræde sad en gruppe unge miljøaktivister i 1969 og skrev brevkassen ’Skarnkassen’. Den handlede om konsekvenserne af forurening og var resultatet af et samarbejde mellem Politiken og de unge naturfaglige studerende, som dannede miljøbevægelsen NOAH. De unge aktivister leverede indhold til brevkassen. Det voksne Politiken betalte husleje og telefonomkostninger.
NOAH var den første store grønne bevægelse i Danmark. Den udsprang af 68-oprøret, hvor de unge politisk aktive typisk var rebelske og venstreorienterede. Sådan er det ikke i dag. Nutidens unge klimaaktivister er langt mere tilpassede, de har ikke nogen bestemt politisk orientering, og så er de ekstremt strategiske, fortæller Jonas Lieberkind, som er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med unges politiske dannelse.
