Det er ikke bare endnu en klimarapport, som FN’s Klimapanel har udgivet mandag. Det er en helt ny statusrapport for klodens sundhedstilstand – og dens fremtidsudsigter. Flere af konklusionerne er opsigtsvækkende, selv om de måske handler om emner, der allerede er godt belyst.
Her er fem af de vigtigste konklusioner – og en outsider, der kan gøre hele situationen meget værre.
De fleste har nok efterhånden det indtryk, at det er os mennesker, der er hovedgrunden til klimakrisen. Men flere lande som for eksempel Saudi-Arabien har prøvet at nedtone sammenhængen i de officielle rapporter, for hvis det er menneskelig aktivitet, der ligger bag, er det nærliggende at sige, at direkte årsager til drivhusgasser som at brænde olie af bør indstilles.
Derfor er det lidt overraskende, at rapporten går længere end nogensinde før i sin kobling af både mennesker og klima samt alvoren bag:
