Både forskere og klimajournalister kender det alt for godt: Der kommer nye studier, som konkluderer, at verden er endnu et skridt tættere på klimakatastrofen. Flere oversvømmelser, hedebølger, smeltende gletsjere, stormfloder, skovbrande og dræbende tørkeperioder.
Pressemeddelelser med advarsler finder vej til indbakker og sociale medier, men kun få reagerer. Mæthedspunktet er nået. Som mennesker kan vi ikke kapere det samme triste budskab igen og igen.




























