Når 1,6 millioner små ørreder, også kendt som smolt, i begyndelsen af april sættes ud i en lang række vandløb landet over, er det planen, at de skal mandsopdækkes af såkaldte smoltvagter i de første tre dage af deres nye liv.
Sådan lyder et nyt initiativ til et landsdækkende vagtprogram, hvor ambitionen er at skræmme skarver og andre fiskespisende fugle fra at æde løs af de 15 centimeter små forsvarsløse fisk, der er ekstra sårbare, mens de efter udsætningen befinder sig i åudmundingerne og venter på at søge ud til kysten.




























