Hvert år bliver der fældet så meget skov i verden, at det svarer til to gange Danmarks areal. Og en god bid af ødelæggelserne – 10 procent – skyldes de varer, som bliver produceret og importeret til os danskere og forbrugere i resten af EU.
Men nu skal det være slut. Tirsdag besluttede EU’s Ministerråd, at det fra slutningen af næste år bliver forbudt at importere varer som kaffe, kakao, oksekød, soja, palmeolie, træ, gummi og en række afledte produkter til EU, hvis de er skyld i skovrydning og overgreb på oprindelige folk.