Efter lidt mere end et døgn i overtid er der blevet vedtaget en endelig aftale på klimatopmødet COP28 i Dubai.
»Af hele mit hjerte: tak. Vi har rejst langt sammen på kort tid. Over de seneste to uger har vi arbejdet meget hårdt på at sikre en bedre fremtid for vores folk og vores planet. Vi bør være stolte af vores historiske resultater«, sagde formanden for COP28, Sultan al-Jaber, om den dugfriske aftale.


























