Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Janus Engel
Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny minister vil aflevere grønt budskab, før interview er gået i gang

Regeringsskiftet betyder ikke, at Danmark skal opgive sin grønne førertrøje, siger den nye energiminister.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark skal også i fremtiden være et foregangsland for grøn energi og den grønne omstilling.

Det ligger den nye minister for området, Lars Christian Lilleholt (V), så meget på sinde at få det synspunkt frem, at han siger det, før interviewet i hans hjørnekontor med udsigt til Christiansborg rigtigt er gået i gang.

Måske fordi han som ordfører for Venstre på området op til valget havde travlt med at lægge afstand til den daværende regering og især de radikales udspil på området. Og fordi den nye regering har droppet en række delmål, for eksempel årstal for udfasning af kul og naturgas.

»Det er afgørende, at Danmark fremadrettet er et foregangsland, og at vi lægger os på en position, hvor vi er foran. Man kan altid diskutere, hvor langt vi skal være foran. Det er meget vigtigt for mig, at vi fortsætter den grønne omstilling, men at vi gør det i en fornuftig balance, hvor der også er plads til virksomheder med et højt energiforbrug«, siger Lars Christian Lilleholt.

Og tilføjer straks regeringens mantra om ’grøn realisme’:

»Det handler for mig om, at vi opstiller mål, der er realistiske og realiserbare, og som vi er i stand til at betale regningen for«.

Du ønsker, at Danmark stadig skal være et foregangsland på klima- og energiområdet. De økonomiske vismænd har gennem flere år hævdet, at det har vi som samfund ikke noget ud af, mens Dansk Industri mener det modsatte. Hvem har ret?

»Vi har noget ud af at være et foregangsland. I dag er der en eksport af energiudstyr på den anden side af 70 milliarder kroner. Det er tæt på at være samme niveau som dansk svineeksport. Og vi beskæftiger cirka 56.000 personer indenfor det her område i Danmark. Det er det område, der har været i stærkest økonomisk vækst. I 1998 var eksporten på cirka 20 milliarder kroner. Jeg er ikke i tvivl om, at det spiller en rolle, at vi kan vise, at vedvarende energi kan indgå i en energiforsyning, der er sammenhængende, og hvor der altid er el i stikkontakten og varme i fjernvarmerørene«.

Sådan skulle der gerne blive ved med at være, og derfor fremhæver Lars Christian Lilleholt flere gange, at EU’s energiunion, hvor målet blandt andet er, at el kan flyde frit over grænserne, er et meget vigtigt område for ham.

Den største udfordring lige nu er imidlertid støtten til den grønne energi, som finansieres af elforbrugerne gennem den såkaldte PSO-afgift. Hver gang, prisen på en kilowatt time falder med en krone, stiger PSO-afgiften med 50 øre. Da elprisen er raslet ned i de seneste år, har PSO-afgiften været stærkt stigende og er meget udskældt af dele af erhvervslivet.

Afviser løftebrud

Samtidig har EU-kommissionen fastslået, at den måde, Danmark håndterer afgiften og tilskuddene til den grønne energi på, er i strid med EU’s regler om statsstøtte. Afgiften skal derfor ændres inden 2017.

»I løbet af efteråret skal vi se på hele PSO-spørgsmålet. Der er flere muligheder: En af dem er at åbne markedet helt op, en anden er at sætte støtten på finansloven. Og det kan være, at man kan finde en tredje mulighed, måske en kombination. Jeg vil invitere Folketingets partier til at drøfte, hvordan vi håndterer det her økonomisk fornuftigt, og uden at vi sætter den grønne omstilling i stå«.

Det er også en udfordring, at PSO-afgiften er nået op på omkring 7 milliarder kroner om året, siger Lilleholt. Han vil gerne lette omkostningerne for især de energitunge virksomheder. Men det vil ikke nødvendigvis ske ved at lette PSO’en.

Det mener den nye minister heller ikke, at han nogensinde har lovet. Han vil ikke høre tale om hverken løftebrud eller kovendinger på området, selv om Venstre sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sidste år krævede en genforhandling af energiaftalen med henvisning til PSO-afgiftens himmelflugt. Aftalen løber ellers frem til 2020 og omfatter alle partier i Folketinget undtagen Liberal Alliance og Alternativet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den genforhandling fik vi sidste sommer, hvor vi fik reduceret PSO’en med 13,2 milliarder kroner, hvoraf omkring 8 milliarder er til erhvervslivet. Det var den genforhandling, Venstre ønskede. Tilbage står en energiaftale, som er blevet billigere frem til 2020, end den ellers ville være«.

Ønsker bred enighed

Lars Christian Lilleholt lægger stor vægt på, at der fortsat skal være bred enighed om dansk klima- og energipolitik, som det har været tilfældet, siden Folketinget i 1979 traf beslutning at anlægge naturgasnettet.

»Brede flertal sikrer kontinuitet og giver sikkerhed for investorerne langt ud i fremtiden. Det er fornuftigt. Det betyder ikke, at man ikke kan diskutere tingene, og det betyder heller ikke, at man ikke kan tage noget op indenfor energiaftalen. Men vi har hele tiden stået inde for aftalen«.

Den tidligere regering vedtog sammen med SF, Enhedslisten og Konservative en klimalov og etablerede et Klimaråd, der har økonomiprofessor Peter Birch Sørensen som formand. Rådet skal holde regeringen i ørerne i forhold til opfyldelsen af klimamålene.

Samtidig skal det rådgive om, hvordan vi i 2050 kan nå frem til et samfund stort set uden fossile brændstoffer – en målsætning, som den nye regering har ændret til, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at dække sit eget forbrug. Men al den grønne energi skal ikke nødvendigvis bruges i Danmark. Formuleringen udelukker ikke, at Danmark også kan bruge kul og gas efter 2050.

Overvejer Klimarådets fremtid

Lars Christian Lilleholt har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Klimarådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil drøfte det med forligskredsen og med de partier, som står bag klimaloven. Der er tre muligheder: at Klimarådet nedlægges, at det fortsætter sit arbejde, eller at det samtænkes med en kommende Energikommission«.

Ministeriet er allerede i gang med at udarbejde et forslag til kommissorium for den Energikommission, som regeringsgrundlaget lægger op til.

»En af Energikommissionens absolut vigtigste opgaver vil være at komme med bud på, hvordan vi fortsætte den grønne omstilling på et omkostningseffektivt niveau. Det skal danne grundlag for den næste energi- og klimaaftale, som skal dække perioden 2020-2030. Derfor skal Energikommissionen også sammensættes sådan, at vi kan få nogle realistiske bud på, hvordan vi når vores mål«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden