Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Kystnær. Da aftalen om at opføre kystnære havmølleparker blev indgået i 2012, var der allerede havmølleparker, som kunne ses fra kysten, her Middelgrunden i Øresund.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen spiller højt spil om kystnære havmøller

De partier, der ønsker kystnære havmølleparker, må fortælle, hvor pengene skal komme fra, mener regeringen. Men den mener også, at møllerne vil skæmme kysterne.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fronterne er trukket skarpt op i striden om de kystnære havmølleparker.

På den ene side regeringen og Dansk Folkeparti, som ønsker at droppe møllerne. På den anden S og de konservative, som ligesom venstrefløjen vil have kystmøllerne – og som peger på, at de penge, regeringen ønsker at spare på støtten til grøn energi, godt kan spares alligevel.

Det svenske energiselskab Vattenfall har afgivet et bud på at opføre to kystnære havmølleparker ved den jyske vestkyst, som er væsentligt billigere end ventet i det energiforlig fra 2012, som syv af Folketingets ni partier står bag.

Buddet, der blev offentliggjort mandag, er også over en milliard kroner lavere end beregnet i regeringens 2025-plan fra forrige uge.

Minister: Det er for dyrt

Men på grund af et stort fald i elpriserne i de senere år vil møllerne stadig være for dyre, når man udregner det statstilskud, de skal have i de første 10-12 år af deres levetid, siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Regeringen ønsker nemlig at skære i udgifterne til den grønne omstilling, som hidtil er blevet finansieret af PSO-afgiften, som betales af alle elforbrugere. Den vil regeringen fjerne og i stedet finde pengene på finansloven.

»De partier, der vil have de kystnære møller, må pege på, hvad der skal finansiere dem. Det er en henvisning til de konservative, for at sige det direkte«, siger Lars Christian Lilleholt.

Han siger ikke klart, om energiforliget står ved magt, men nøjes med at henvise til, at finansieringen af den grønne omstilling indgår i forhandlingerne om 2025-pakken.

Konservative står fast

De konservatives finansordfører, Brian Mikkelsen, fastslog i flere medier, at partiet fortsat støtter de kystnære havmøller.

jeg er lidt overrasket over, at Lilleholt ikke tager i betragtning, at der faktisk er god opbakning fra lokalbefolkningens side. Og vi bor her jo altså hele året

Overfor netmediet EnergiWatch henviste han til et sparekatalog, som Vindmølleindustrien fremlagde i går. Kataloget beskriver, hvordan man kan spare lige så meget på tilskuddene til grøn strøm, som regeringen lægger op til i 2025-planen – men uden at skrotte de kystnære havmøller.

Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, kalder Vindmølleindustriens udspil for »ekstremt interessant«.

Han afviser i øvrigt, at S og de øvrige partier, som står ved energiforliget og støtter de kystnære havmøller, dermed er forpligtede til at anvise, hvor pengene skal komme fra.

»Det er regeringen, der har besluttet at fjerne finansieringen. Det er ikke os. Vi vil gerne diskutere, om man kan lave finansieringen klogere, men vi vil ikke diskutere niveauet i den grønne omstilling. Vi risikerer at skræmme investorerne langt væk og sende arbejdspladserne ud af landet, hvis man ikke kan regne med, at en aftale er en aftale«, siger Jens Joel.

Han mener, at regeringen skylder svar på, om den står ved energiforliget. Erhvervslivet med Dansk Industri i spidsen har flere gange opfordret til at bevare det brede energiforlig, som skulle gælde frem til 2020.

Kan ikke lide møller nær kysten

Selv om de kystnære havmøller har været i udbud, mener Lars Christian Lilleholt ikke, at det vil være problematisk at droppe dem nu med henvisning til økonomien. Men det handler ikke kun om økonomi, siger han.

»Den anden årsag er næsten vigtigere: De kystnære havmøller vil spolere vores kyster, som vi skal passe på og bevare«, siger han.

Da energiforliget med kystmøllerne blev indgået i 2012, var der allerede havmølleparker, som lå indenfor synsvidde fra land. Lars Christian Lilleholt siger imidlertid, at han er blevet klogere, og henviser også til de protester, der har været mod placeringen af kystnære havmøller.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det giver hans partifælle Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune, ikke så meget for. Den ene af de kystmølleparker, Vattenfall gerne vil opføre, skal ligge ud for Holmsland Klit i hans kommune, og han vil gerne have de 5.000 arbejdspladser i den treårige byggeperiode og de 50-100 faste job, der ligger i drift og vedligehold.

»Der er sommerhusejere, der har protesteret mod de kystnære møller – men jeg er lidt overrasket over, at Lilleholt ikke tager i betragtning, at der faktisk er god opbakning fra lokalbefolkningens side. Og vi bor her jo altså hele året«, siger Iver Enevoldsen.

Kritik imødekommes i Vattenfalls bud

Han påpeger samtidig, at Vattenfall vil placere de fleste af møllerne 8-9 kilometer fra kysten – altså væsentligt længere ude end de 4 kilometer, som reglerne åbner for – og bruge møller på højst 190 meter mod de 220 meter i højden, som er tilladt.

»Vi har masser af lokale virksomheder, som har brugt en del tid på det projekt her, så det er noget sent, man vil trække stikket. Vi kan kun håbe på, at den øvrige forligskreds vil holde fast i aftalen fra 2012«, siger borgmesteren.

Direktør for Vattenfall Danmark, Ole Bigum Nielsen, siger til Ritzau, at situationen skaber »en unødig usikkerhed i hele branchen (..), der har forplantet sig til udlandet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden