Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Matias Sauter
Foto: Matias Sauter

BUKSESORTERING: Er det vintage til det rige europæiske publikum? Genbrug til Afrika? Eller så hullet, at det skal blive til isoleringsmateriale i bildøre?

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

H&M vil have dine gamle sokker

H&M sender dit aflagte tøj til Tyskland, og derfra kan det ende som støjisolering i biler.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skjorte, skjorte, T-shirt, bluse, jeans, fløjlsbukser, T-shirt, T-shirt, skjorte, sokker, skjorte.

Med lynets hast sorterer kvinderne på fabrikken de enorme bunker af brugt tøj, der leveres dagen igennem til de store sortérborde fra gule sække, som åbner sig fra oven. Hurtigt fyldes nye gule sække - nu med enten kun skjorter, kun T-shirts eller kun bukser i.

Den første sæk, der er helt fuld, er den med jeans. Sækken lukker automatisk og bliver kørt videre i det loftsophængte kædetræk til et nyt sortérbord, hvor kvinderne kun sorterer bukser.

Sækken tømmes ned midt på bordet og her bliver de enkelte par jeans vurderet: kan de bruges igen? hvis ja, er det så vintage, som kan sælges dyrt i de vesteuropæiske hovedstæder til et trendy ungt publikum, som gerne vil signalere chikt genbrug? eller er de så umoderne, at de skal sælges i Østeuropa? eller i Afrika, hvor efterspørgslen er stor uanset hvad moden dikterer? eller er de så slidte, at de skal hakkes i stykker og ende som støjisolering i en ny Audi?

Beslutningen træffes på få sekunder - og buksernes skæbne er beseglet, når de kommer i en tredje gul sæk. For enten ender de i en stor komprimeret bylt, der skal sejles til Afrika eller køres til Polen - eller også ryger de over til den store hakker, der laver isoleringsmateriale til bildøre.

Kvinder bedst til tøjsortering

Vi er i Wolfen i det gamle DDR, nogle hundrede kilometer sydvest for Berlin. Her er markerne ligeså flade som på Lolland - og industrikvarteret kan ses på lang afstand. Bilerne udenfor fabrikken er små og gamle. Hvis man gerne vil beundre store Mercedeser og Audier skal man tage til det centrale Berlin eller Hamborg. Parkeringpladsen i Wolfen er mere et paradis for det segment, der er særlig interesseret i gamle, halvrustne Opel Kadetter.

Fabrikken er egnens største arbejdsplads. Her arbejder 700 mennesker i tre holds skift med én eneste ting, nemlig at sortere brugt tøj indsamlet i hele Europa.

Bomuldsproduktion er stærkt belastende. Det lægger beslag på jord, det kræver meget gødning, og man bruger mange pesticider. Selv om man bruger økologisk bomuld, er der stadigvæk et stort ressourceforbrug

Hennes & Mouritz er storleverandør til fabrikken, som drives af virksomheden Soex. Paul Doertenbach er H&M Project Manager for I:Collect, der er det firma, som står for indsamlingen. Han viser rundt på fabrikken:

»60 procent af tøjet bliver genbrugt i den forstand, at nogle andre mennesker kommer til at gå med det. Det er især Østeuropa og Afrika, vi eksporterer til. 40 procent af tøjet er så slidt, at det bliver til klude til industrien eller til isolationsmateriale. Gamle stofrester er suveræne til at dæmpe støj i biler«.

Det er svært at lære at sortere: »Langt de fleste ansatte er kvinder. De er bedre end mændene til at sortere tøjet. Blandt andet har en langt bedre fornemmelse af, hvad der er smart genbrugstøj - og hvad der bare er gammelt og umoderne. Især udsortering af vintage tøj er en særlig disciplin. Kun ganske få af de ansatte betros den opgave«, siger Poul Doertenbach.

Han forklarer, at tøjet sorteres op mod over 350 kriterier, og at alle ansatte får udleveret modeblade gratis for at holde sig opdateret om, hvad der er seneste skrig ude i de store byer langt fra Wolfen.

H&M er storleverandør af brugt tøj

i:Collect samler tøj ind fra hele Europa. 15 procent af deres tøj kommer fra Hennes & Mauritz, som dermed er den største enkeltbidragyder til virksomheden.

Men hvorfor er H&M gået ind i en aktivitet, der handler om at samle brugt tøj sammen, når de lever af at sælge nyt tøj?

»Bomuldsproduktion er stærkt belastende. Det lægger beslag på jord, det kræver meget gødning, og man bruger mange pesticider. Selv om man bruger økologisk bomuld, er der stadigvæk et stort ressourceforbrug«, siger Henrik Lampa, H&M’s bæredygtighedschef, som er fløjet ned fra Stockholm.

»Vores langsigtede ambition er derfor at lave et lukket kredsløb for tøjfibre, hvor vi bruger fibre fra gammelt tøj til at lave nyt tøj. På den måde behøver mode ikke at være et miljøproblem«, siger han.

Han påpeger, hvordan papirindustrien - der ligesom tøjindustrien er baseret på fibre - i dag har en genbrugsprocent på 70, mens der nærmest ikke eksisterer genbrug i tøjindustrien. H&M har godt nok en mindre kollektion af produkter, der indeholder 20 procent genbrugsfibre - men udfordringen er, at der er en række tekniske vanskeligheder med genbrug.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag er genbrug af fibrene rent mekanisk - det vil sige at man hakker det gamle tøj i stykker og så spinder man nyt garn ud af de fibre. Men det betyder, at fibrene bliver kortere og kortere, hver gang de genbruges, og derfor er der grænser for, hvor meget man kan genbruge. Samtidig er der krav til at eksempelvis jeans har stretch i sig, hvilket gør, at man sjældent kan nøjes med at bruge ren bomuld.

»På lidt længere sigt er det kemisk og enzymatisk behandling af det brugte tøj, der skal sikre, at vi kan genvinde fibrene og bruge dem igen og igen. Når først det lykkes, vil det også være lige meget, at tøj i dag består af et mix af materialer«, siger Henrik Lampa.

Tror du virkelig på, at tøjbranchen kan blive miljømæssigt neutral? Når hele jeres forretningsmodel jo er at få folk til at købe nyt tøj hele tiden?

»Pointen i den cirkulære økonomi er, at materialer recirkuleres i lukkede kredsløb. Hvis det kan lade sig gøre med kemisk og enzymatisk behandling - og med tilsætning af energi fra vedvarende kilder som for eksempel vindmøller - så er der principielt ikke noget i vejen med at skifte sit tøj ud rigtig tit. Tværtimod skaber det jobs til mange mennesker«, siger Henrik Lampa.

Hennes & Mauritz tjener ikke penge på at indsamle gammelt tøj.

Og de har bestemt ingen intention om at konkurrere med hverken Røde Kors, Kirkens Korshær eller andre organisationer, som samler tøj ind til genbrug.

»Vi vil bare gerne som et ansvarligt firma give vores kunder mulighed for at komme af med det brugte tøj på en måde, hvor det gør meget mere nytte end i et forbrændingsanlæg eller på en losseplads«, siger Henrik Lampa.

Tøjet skal være rent

Han understreger, at H&M i modsætning til organisationerne også modtager tøj, der er slidt helt ned: »Du må rigtig gerne aflevere hullede sokker og gennemslidte bukser. Vi sørger for, at det bliver genbrugt som isoleringsmateriale«.

H&M’s eneste krav er, at tøjet er rent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På fabrikken i Wolfen forstår man godt, at det betyder rigtig meget, at tøjet er vasket, når man står og sorterer tusindvis af stykker tøj hver eneste arbejdsdag.

Dagsvagten er ved at være slut. De godt 200 medarbejdere på denne vagt gør sig klar til holde fyraften efter 7½ times arbejde. Lønnen er ikke prangende. Men det er dog minimumslønnen aftalt med fagforeningen, der er gældende - og med de relativt lave huspriser i området, kan man godt leve af arbejdet.

Og efterspørgslen efter genbrugstøj er så høj, at næste hold allerede står klar til at sortere videre. Cirkulær økonomi kører døgnet rundt i Wolfen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden