Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Ildsjæl. Helena Drewes pendler mellem Danmark og Rusland for at udbrede viden om økologi.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk økologi udbredes i Rusland via velhavernes private datjaer

Helena Drewes rejser i pendulfart mellem Valby og regionen Kaluga i Rusland, hvor hun underviser i og rådgiver om økologi.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Danmark har vi vores røde Ø-mærke med kongekrone på, vores kræsne storbyforbrugere med hang til spelt og velfærdskyllinger.

I Rusland har de Vladimir Putin, dopede atleter, vodka og borsjtj.

Det er kulturforskelle, som er til at tage og føle på. Så hvad i alverden får en dansk ernærings- og husholdningsøkonom til at tro, at hun kan udbrede den økologiske tanke i Putins eget land?

Det er ikke desto mindre, hvad Helena Drewes har sat sig for med sit firma Organic Russia. »De russiske forbrugere forstår ordet økologi, og de vil gerne have rene fødevarer. Men de ved ikke helt hvordan, for i Rusland findes der ikke et officielt Ø-mærke«, siger hun.

Ikke alene findes det ikke, det ville formentlig også være umuligt at indføre et.

Det er et landbrug med meget lave udbytter og ydelser. På den anden side er der plads nok, så det gør ikke så meget

»For folk ville aldrig stole på et officielt certificeringssystem. De ville tænke, at den, der ejer Ø-mærket, kan tjene penge på det, og at der derfor vil blive snydt. Så lige nu er det det grønne EU-mærke, som bliver brugt på nogle af varerne under kontrol af et tysk selskab. Folk stoler heller ikke på det, men de køber nu varerne alligevel«, fortæller Helena under et sommerophold hjemme i Valby, hvor hun bor den del af året, hun er i Danmark. Ellers er det i regionen Kaluga syd for Moskva, hun tilbringer en stor del af sit liv.

Her samarbejder hun med specialkonsulent i økologi Sven Hermansen fra den danske landbrugsrådgivning Seges om at omlægge en 2.000 hektar stor farm til økologisk dyrkning og at indføre en uddannelse i økologisk landbrug på det lokale universitet.

En anden tradition

Helena Drewes kender efter mange års ophold i landet Rusland og taler russisk. Hun fulgte med sin daværende mand, da han i nogle år arbejde for tyggegummigiganten Dandy; hun har drevet en kæde af skobutikker i landet, og senest har hun været medfølgende diplomathustru i nogle år.

Men med sin baggrund inden for den danske økologiverden, hvor hun blandt andet har undervist på Skolen for Økologisk Afsætning, kunne hun ikke undgå at interessere sig for russisk landbrug og fødevareproduktion.

»Det er en meget anden landbrugstradition end i Danmark, og mange traditioner er blevet brudt af årene under de store kolkhoser (statskollektiver). Landbrug er lavstatus, og det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. På kolkhoserne var det én landbrugsingeniør, der bestemte det hele – og han tog ind til byen, da kolkhosen blev nedlagt, og landbruget brød sammen«, fortæller Helena Drewes.

Det russiske storlandbrug er fortsat meget ineffektivt. Hun har set stalde med 300 køer, der blev malket i en spand. Russerne kan finde på at sige, at deres landbrug er økologisk, fordi der ikke bruges meget kunstgødning og sprøjtemidler, fortæller hun.

I krisetider er det første, russerne gør, at løbe hjem i datjaen og dyrke kål

»Men set med danske øjne ville vi bare sige, at det er ineffektivt. Det er et landbrug med meget lave udbytter og ydelser. På den anden side er der plads nok, så det gør ikke så meget«.

Men interessen er der, og Helena Drewes bliver opsøgt af folk fra byerne, der drømmer om et bedre Rusland. De har fået hendes bog fra 2003, ’Økologi for fremtiden’, oversat til russisk og har inviteret hende til at undervise og holde foredrag. Deraf opstod ideen til Organic Russia.

De oversete datjaer

Russisk landbrug har en anden og mere overset side, hvor traditionerne overlever, og hvor økologi kan have store muligheder, fortæller Helena Drewes.

Det handler om datjaen. Den russiske sommerhytte, hvor familierne dyrker kål, kartofler og tomater. Hvor børnene leger i høstakken, og familie og venner samles om frokostbordet i sommervarmen og brændeovnen om vinteren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Datjaerne er meget effektive! Jeg havde selv en datja i nogle år, og naboerne var i chok over, at jeg såede græs på en del af jorden – selv plantede de kartofler og tomater overalt, for det handler om overlevelse. I krisetider er det første, russerne gør, at løbe hjem i datjaen og dyrke kål«, fortæller hun.

I det moderne Rusland er det stadig populært at høste sin egen frugt og grøntsager i datjaen, hvor man kan være sikker på, at de ikke er sprøjtede.

Helena Drewes’ firma tilbyder nu konsulenthjælp til at omlægge datjaer til såkaldte smartfarms, hvor man kan dyrke endnu mere på ganske lidt plads ved at tage moderne økologiske teknikker i brug.

»Kunderne er rige; de har en stor datja og vil være sikre på, at alt, hvad de dyrker, er økologisk. Vi kan producere en masse fødevarer på meget lidt plads med et drivhus, nogle frugttræer og grøntsager«.

Helena Drewes fortæller, at de unge russiske kokke får besked på at gå ud i datjaen og lave mad med det, de kan finde og høste der – det er Ruslands variant af det ny nordiske køkken.

Potentialet er der

Specialkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi er den anden partner i projektet. Han deler Helenas overbevisning om, at økologi har potentiale i Rusland.

Russerne er et stolt folkefærd, og derfor skal man være selvsikker og ydmyg på én gang, når man kommer udefra

»Russerne er et stolt folkefærd, og derfor skal man være selvsikker og ydmyg på én gang, når man kommer udefra«, siger han. »Når man går rundt i storbyerne, er det oplagt, at der er et marked for økologi, for der er mange velhavende, som går op i deres forbrug og fødevaresikkerheden for deres børn«.

Der findes da også en del selvbestaltede mærker, som kalder deres fødevarer bio, økologisk, grønt og så videre, og som sælges i de mere eksklusive supermarkeder, fortæller han. Den positive interesse er der altså. Men der mangler det samlede Ø-mærke, som vi kender det fra Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lige nu er der en skarp dagsorden om selvforsyning på grund af embargoen mod udenlandske fødevarer. Men der er også kritik af kvaliteten. Moscow Times skriver, at der ingen konkurrence er, og at de lokale fødevareproducenter kan tillade sig at sælge hvad som helst«, siger Sven Hermansen.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden