Luften er det første, jeg bemærker på Louisiana. I søjlehallen under cafeen, hvor der ikke er dagslys, trækker man nu vejret, som stod man ude i en skov. Friskheden er markant, men her er ikke noget skovbad for øjnene: Afklippede birkestammer på højkant signalerer død natur, og store reagensglas med boblende giftiggrønne væsker ligner noget fra en gal kemikers værksted.

Det er det ikke. Det er et velkommen til arkitekturens fagre nye verden.