Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.
350 store lastbiler fylder hver dag i 30 år jord ud i Øresund for at skabe Lynetteholm, hvor havvindmøller nu er blevet omsluttet. Det er ulige dyrere for miljø og klima at bygge, hvor der i forvejen hverken er land, veje eller anden infrastruktur.  Foto: Jens Dresling

Aftalen om Lynetteholm bør genåbnes, og måden, vi udvikler hovedstaden på, trænger til en revision, skriver arkitekturredaktør Karsten Ifversen i denne kommentar.

Her skal der bygges nye boliger for milliarder i København. Men vi kan stadig nå at rette fejlen

350 store lastbiler fylder hver dag i 30 år jord ud i Øresund for at skabe Lynetteholm, hvor havvindmøller nu er blevet omsluttet. Det er ulige dyrere for miljø og klima at bygge, hvor der i forvejen hverken er land, veje eller anden infrastruktur. Foto: Jens Dresling

Det storstilede byggeri af den kunstige ø Lynetteholm er allerede i gang. Men her i 2026 brænder nogle spørgsmål pludselig på: For hvor skal fremtidens København udvikles? Skal det være ude i vandet? Eller er det bedre at gøre det på land? I forstæderne? I stationsbyerne?

Arkitekturredaktør Karsten Ifversen forklarer i denne kommentar, hvorfor aftalen om Lynetteholm bør genåbnes, inden byen for alvor tipper.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Uanset hvor velfungerende en grønlandsk familie man er en del af, så lurer frygten for, at andre danskere skal se skævt til en og dømme en ude, bare fordi man er grønlænder, fortæller Sorlannguaq Maria Ravn.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her