Stjernearkitekter skal tegne Danmarks nye naturhistoriske museum

Seks internationalt anerkendte tegnestuer skal dyste om at udforme ny bygning.

Arkitektur

Det er de helt store stjerner på arkitekthimlen, som nu skal til tegnebrættet.

På et pressemøde blev det i eftermiddag nemlig afsløret, hvilke seks arkitekter, der skal konkurrere om at udforme Danmarks nye naturhistoriske museum ved Botanisk Have.

GALLERI

Det betyder, at formgivningen af det nye museum, der skal samlet de fire gamle museer Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have til Statens Naturhistoriske Museum, nu begynder.

Det skal ligge i den del af Botanisk Have, der støder op mod Sølvgade og have plads til en af verdens 10 største naturhistoriske samlinger med 14 millioner fossiler, mineraler, dyr og planter indsamlet gennem fire århundreder.

LÆS ARTIKEL

Haven tænkes med

De seks arkitektteams tæller de internationalt anerkendte navne amerikanske Steven Holl, japanske Kengo Kuma, danske Bjarke Ingels Group og Lundgaard & Tranberg, norske Snøhetta og engelske David Chipperfield Architects.

Arkitekterne har hver især udtrykt deres tanker med arbejdet.

Fra Lene Tranberg lyder det, at hendes team vil arbejde på at »give København og Danmark et smukt museum, hvor den eksisterende have og dens historie stadig spiller hovedrollen«, mens Bjarke Ingels fra BIG vil tage udgangspunkt i sin egen begejstring for det gamle zoologiske museum og tænke det nye samlede museum »som en ny og anderledes hybrid mellem bygning og landskab med udstillinger både ude og inde«.

Vinderen af arktitektkonkurrencen offentliggøres maj 2012.

Museumsbyggeriet bliver det største og mest omfattende i Danmark i nyere tid og forventes at koste godt en milliard danske kroner. Det forventes indviet i 2016/2017.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce