Bæredygtighed er det store dyr i tidens arkitektur.
Hvordan griber man det an? Fyrre procent af al den energi, vi forbruger, går til at bygge og drive vores bygninger. Der er klimaforbedringer at hente i at gøre det anderledes. Den almindelige måde at lave huse på er at lukke naturen ude med al dens uforudsigelighed. Sådan har vi gjort i mere end 100 år, lavet lukkede kasser og så ellers brændt energi af til at justere indeklimaet.






























