Afdelingen for kulturarv, restaurering og transformation er på bare fem år vokset til Arkitektskolens langt største. Over en tredjedel af de kandidatstuderende går nu på denne afdeling, mens resten fordeler sig på skolens øvrige 11 afdelinger.
Over 70 procent af alle byggeopgaver ligger i dag inden for transformation – altså ændring af eksisterende bygninger til nye funktioner. Herunder udpeger professor ved Arkitektskolen Christoffer Harlang eksempler på tre gode og tre dårlige renoveringer.




























