Internationalt snit. Dan Grahams pavilloner har det med at ligne hinanden - men det giver god mening at placere en af hans skulpturer i den besynderlige bypark i Ørestad City.
Foto: MELISSA KÜHN HJERRILD

Internationalt snit. Dan Grahams pavilloner har det med at ligne hinanden - men det giver god mening at placere en af hans skulpturer i den besynderlige bypark i Ørestad City.

Arkitektur

Stjernekunstners pavilion er et gennemsigtigt plaster på Ørestad Citys banesår

Dan Grahams noget uanseelige nye værk er startskuddet til at gøre Ørestad City til en vægtig kunstbydel.

Arkitektur

Byparken i Ørestad er en besynderlig skabning. Hvorfor har man lavet dette 300 gange 100 meter brede bælte af tæmmet natur på tværs mellem husene i Ørestad City, når bydelen ikke er bredere og grænser op til Københavns største fredede naturområde, Fælleden?

Som en mindre skala af Ørestads overordnede designproblem har man lige siden parkens etablering kæmpet med at give den mening.

Som en ny by på bar mark manglede Ørestad fra starten en fortælling, der kunne fæstne stedet i andet end fortællingen om fremtiden, nybyggeriet og en effektiv infrastruktur, hvis bedste argument altid har været, at det ingen tid tager at komme derfra.

En fra superligaen

Et af de ankre, man kastede ud, for at Ørestad ikke skulle blive en mentalt løssluppen varmluftballon, var billedkunst.

Store skulpturer udført af sværvægtere i dansk kunst skulle forsyne stedet med tung kulturel kapital, før investorerne forvandlede den slipseformede bydel til kold kapital.

Hein Heinsen, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby fik lov at opføre et kæmpeværk i hver sin del af Ørestad.

Nu har Ørestad Bypark fået samme behandling. Denne gang er man dog gået et niveau op til en af de helt tunge drenge i den internationale kunstverden, Dan Graham.

Han tilhører den liga, som ethvert moderne museum verden over med respekt for sig selv, Louisiana inklusive, har en pavillon stående af.

Fordoblingen af verden

Selv om Dan Grahams pavilloner har det med hver gang at ligne hinanden og stort set bestå af det samme enkle greb, giver valget faktisk ganske god mening på det vægtløse sted.

Den leger med glassets grader af gennemsigtighed og giver en mulighed for at opdage sig selv i omgivelserne, og hvordan éns perspektiv påvirker det sete.

Værket i Byparken, ’Large Loop Becoming A Small Loop’, består, som titlen siger, af to cirkelslag, hvor det ene er større end det andet som et ottetal, og som en legehusudgave af BIG’s byggeri 8Tallet i Ørestad Syd.

Dens reference til skala og dens cirkler, der indskriver den besøgendes krop, er et lille gennemsigtigt plaster på det banesår, der skabtes i Ørestads oprindelige planlægning, hvor der var tænkt på alt på nær rum for mennesker.

I traditionen fra minimalismen handler Grahams uanselige skulptur altså ikke nær så meget om, hvordan den ser ud, som om dens forhold til omgivelserne og de mennesker, der bevæger sig omkring den. Dens krumme glasoverflader er fulde af refleksioner, hvor husene, træerne og himlen fordobles og blandes på delirisk vis.

Vil tiltrække turister

Drømmen om Ørestad som en uoverskuelig tæt moderne storby bliver for et kort øjeblik indfriet, når man bevæger sig tæt på pavillonens buede glas, der kalder på at blive udfordret af kreative fotografer.

Kunstværket giver en mulighed for at opleve sig selv sansende, som Olafur Eliasson siger om sin egen kunst, der til dels arbejder i samme felt som Dan Graham.

Pavillonen er det første led i at gøre Ørestad City til en bydel for samtidskunst, og hvis man fortsætter på samme høje kendisniveau, vil man kunne lave en attraktion for globale kunstturister, der svarer til den værdi, som Ørestad allerede har for arkitekturturister på grund af Bjarke Ingels tre boligbyggerier, Jean Nouvels koncerthus og Lundgaard & Tranbergs Tietgenkollegiet.

Men det vil kræve kunst med en større evne til at fortrylle stedet og gøre det til noget, der ikke kan opleves mere eller mindre tilsvarende over hele kloden, end Dan Grahams ’Large Loop Becoming A Small Loop’ kan. Noget, der hiver fat i Fælledens utæmmede natur. For det er og bliver den eneste fortælling, der er specifik for Ørestad og kan give den en historisk dybde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce