Da Realdania i 2006 reddede byggeriet af Musikkens Hus i Aalborg med en trecifret milliongave, stillede foreningen et par betingelser: »Der skulle være et byggeudvalg, hvor vi satte os for enden af bordet. Hvor der sad teknisk dygtige folk fra kommunen og erhvervsfolk. Men vi ønskede ingen politikere i byggeudvalget«, siger Niels Busk, som sad i Realdanias bestyrelse indtil sidste år. Tilbage i december 2006 så Musikkens Hus ud til at være kuldsejlet. Realdania havde allerede lovet et beløb til det nordjyske musikhusbyggeri. Men de samlede midler fra andre bidragydere og kommunen rakte ikke.
Krav til projektets styring
Et nordjysk Musikkens Hus ville ellers stå som et af de kvalitetsbyggerier, Realdania meget gerne støtter. Og Realdanias direktører, Flemming Borreskov og Hans Peter Svendler, lagde en plan frem for bestyrelsen i december 2006, forklarer Niels Busk.
Realdania skulle tilbyde en kvart milliard – 250 millioner kroner – ekstra. Og altså med nogle krav til projektets styring. »På bestyrelsesmødet gav vi Borreskov og Svendler mandat til at forhandle aftalen med Aalborg Kommune. Og jeg kan genkende udspillet fuldstændig i forhold til det, borgmester Henning G. Jensen efterfølgende sagde ja til«, siger Niels Busk. »Men jeg synes egentlig, at det var klogt af ham. Nogle er gode til politik – derfor er de valgt som politikere – og andre er gode til at bygge huse«. Filantroperne kræver indflydelse Når Realdania leverer sin millionstøtte, følger der som regel præcise betingelser med, og folk fra fonden skal ofte sidde med ved bordet. I projekter som Kulturhavn Kronborg i Helsingør eller Københavns Befæstning er det direktøren Hans Peter Svendler, i andre projekter andre af Realdanias medarbejdere.
