Seværdighederne og ødelæggelserne ligner hinanden i Palmyra. Det er ruiner begge dele. Nogle ældgamle. Andre få dage gamle. Og, som TV 2's udsendte, Rasmus Tantholdt, siger i telefonen fra oldtidsbyen Palmyra:
»Jeg har svært ved at vurdere ødelæggelserne af oldtidsbyen. For altså: Kan man lægge ruiner i ruiner?«.




























