Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, ønskede for nylig Erik Christian Sørensens fredede Vikingeskibshallen i Roskilde revet ned og erstattet af nye rammer i »vikingestil«.
Det lader til, at hans ønske om arkitektur i vikingestil vil gå i opfyldelse – i Oslo. Der er nemlig referencer til vikingernes langhuse i sadeltaget og søjlekonstruktionen i det forslag, hvormed den danske tegnestue Aart har vundet en stor åben international konkurrence om et nyt norsk Vikingetidsmuseum.


























