Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

voldsom. Tivolis nye forlystelse Fatamorgana har to forskellige grader af voldsomhed. I de blå karruseller, hvor man sidder med ryggen til centrum, drejer man hurtigere rundt end i de guldfarvede gondoler, hvor man sidder to bag hinanden.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Tivolis nye forlystelse hænger du nærmest ud over Tietgensgade

Den stille familieforlystelse, hvor man ikke er fastspændt, er langt værre end den vilde, hvor man sidder i en bøjle.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mit tiårige jeg ville være vildt misundelig på mit nuværende jeg, hvis det vidste, at det var mit arbejde at sidde i en guldløve og blive trukket op over byen i Tivoli.

Den nyeste kostbare forlystelse Fatamorgana er efter nogle forsinkelser endelig blevet godkendt, og pressen er inviteret på prøvetur.

Som tiårig ville jeg være svært spændt, men også fuld af foragt over, hvad jeg nu tænker på vej op.

Tænk nu, hvis maskinen stopper ...

Man er jo slet ikke spændt fast i denne gondol! Og når man kommer op på toppen, er der altså 30 meter ned. Også selv om centripetalkraften gør ens røv noget tungere, så undrer det mig såre, at der hverken er bælte eller bøjle til at holde en på plads. Tænk nu, hvis maskinen stopper ...

Tre i en-forlystelse

Fatamorgana er opdelt i to forlystelser. En familieforlystelse og en vild forlystelse. Det betyder blot, at der er spændt to forskellige slags karruseller på dens fire arme. Tivoli kalder ligefrem nyanskaffelsen for deres første tre i en-forlystelse, for under tårnets hævede platform befinder sig en grotte med radiobiler for de små børn, Mini Morgana.

Den ser hyggelig ud, med et konsekvent arabisk tema, som fortsætter ovenpå i hegnets mønster, i det gul- og rødstribede teglhus til personen, der styrer forlystelsen, og i det 45 meter høje blå tårn, der er udformet som Danmarks højeste minaret.

Heroppe kører København nu rundt for mine øjne i dobbelte cirkelbevægelser. Udsigten over trætoppene er pragtfuld, og jeg ser bl.a. SEB på Kalvebod Brygge, Bohrs tårn på Carlsberg, Arne Jacobsens SAS-hotel, Axel Towers på Scala-grunden og Rådhustårnet haste forbi igen og igen, men frygter, at det næste, jeg vil komme til at se i skylinen, er min frokost.

Nede på jorden igen efter denne ’hyggelige’ tur i familievognen prøver jeg straks Fatamorgana igen i den vilde udgave. Jeg bliver instrueret i at tage brillerne af, lægge mobilen i en kasse ved siden af sædet og blive spændt helt fast af en solid bøjle. Her bliver man ikke presset ned i sædet af centripetalkraften, men ud mod bøjlen.

Ikke særlig voldsom

Benene dingler frit, og jeg føler, at jeg hænger helt ud over H.C. Andersens Boulevard og Tietgensgade og næsten er på vej ned i etruskergraven på Glyptoteket, når jeg slynges rundt.

Men selv om jeg sådan set er mere udsat, og der er større fart på den blå karrusel, så er oplevelsen ikke særlig voldsom.

Jeg mærker hele tiden bøjlens sikre greb, bevægelsen er jævn, og jeg, der er heldigt fri af ethvert gran af højdeskræk, føler på intet tidspunkt den mindste fare.

Den nye forlystelse er ikke så grim, støjende og voldsom som Tivolis rædsel, Vertigo

Det gjorde jeg til gengæld i den mere sindige familiegondol, hvor jeg i princippet var fri til at kravle ud.

Designmæssigt er der ikke noget at komme efter. Fatamorgana er en udmærket tilføjelse til Tivolis nordøstlige hjørne, der efterhånden er blevet til en lokalafdeling af Dubai – den arabiske by, hvor alt bare er højere og vildere. Den nye forlystelse er ikke så grim, støjende og voldsom som Tivolis rædsel, Vertigo.

FRA ARKIVET

Den er ikke så mavesugende som Det Gyldne Tårn, og man føler sig ikke så udsat som i Himmelskibet. Det er faktisk en overraskende stille forlystelse.

Mit tiårige jeg vil bare gerne have en tur mere. Arkitekturanmelderen i mig er godt tilfreds med den æstetiske bearbejdning. Men forælderen i mig er lettere bekymret over, at en fuld teenager kan rejse sig op i gondolerne.

Er der styr på det, Tivoli?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden