Hallernes nye store tag er blevet en bedrøvelig affære. Arkitekten Patrick Berger havde tænkt det som et gigantisk blad, der skulle lægge sig let og beskyttende over de handlende i hullet i jorden. Lyset skulle strømme ned igennem det delvist glasklædte tag, som gennem trækronerne i en skov, en såkaldt kanopy.
Men man skal vare sig for naturreferencer, når man arbejder med så enorme spænd og konstruktioner i stål, som det er tilfældet her. Der er ikke noget organisk eller blødt i den futuristiske vingeform, der er opdelt i store lameller af grønt glas.
