Den danske pavillon på Venedig-biennalen 2016 opleves og læses primært som en bog. Den er udtænkt af to stærke kapaciteter, arkitekten Boris Brorman Jensen og filosoffen Kristoffer Lindhardt Weiss. De har begået en af årets mest solide udstillinger i de nationale pavilloner, tør jeg godt sige, før jeg endnu har set ret mange af dem. Den er nemlig langt over det niveau, man normalt møder på disse mindre udstillingssteder, som kun få lande sætter så store kræfter af til som Danmark.
Udstillingen virker klarsynet, usædvanligt gennemarbejdet og fint i overensstemmelse med årets tema på biennalen.


























