Høre koncerter, spise sund mad, se lyskunst, kravle på vægge og fire sig ned ad en brandmandsstang eller sætte sig i et tankerum med en laptop og vente et øjeblik på at komme på nettet, lige lukke øjnene og drømme sig tilbage til dengang, livet var uden en konstant overflod af distraherende tilbud.
Kultur- og bevægelseshuset på Frederiksberg virker grænseløst eller i hvert fald med flydende indre grænser og er uden tvivl en nyskabelse i det offentliges dybe interesse i at forbedre, styrke og optimere sine borgere:




























