Hvis imamen i Istanbuls 400 år gamle Hüseyin Aga-moske havde vidst, hvad interviewet skulle handle om, havde han sagt nej. Men han rydder sit skrivebord for resterne af sin frokost og byder indenfor i sit kontor i hjørnet af moskeens lille gård. Revnerne i moskeen er meterlange og dybe. Indvendig ligner den hvidmalede kuppel et revnet hønseæg, og den skyldige er et enormt indkøbscenter, der netop er opført på grunden ved siden af. »Det vil jeg ikke tale om«, siger imamen sammenbidt. To stilladser er sat op inde i moskeen, så man kan overvåge, om revnerne bliver større, og derfor har menigheden i månedsvis måttet sno sig uden om under bønnen. Ingen kan rigtig være i tvivl om, at revnerne skyldes byggeriet lige på den anden side af en lille gyde, men imamen vil ikke pege fingre. Indkøbscentret er allerede blevet stærkt kritiseret i tyrkiske medier, og han frygter, at mere negativ omtale vil få entreprenøren til at trække sit tilbud om at reparere skaderne tilbage, og lige nu er det det vigtigste, fordi også menigheden presser ham til at få løst problemerne. Uden byggetilladelse Centret hedder Demirören og er opført på Istanbuls hovedstrøg, Istiklal-gaden, af en af Tyrkiets store entreprenører, Yildirim Demirören. Han er også formand for fodboldklubben Besiktas og alt i alt en indflydelsesrig herre. Sin stærke position i byen har givetvis givet ham mod til at overtræde bygningsreglementer på stribe og opføre et center, der både er for dybt, for højt og for bredt. »De havde byggetilladelse til en fireetagers bygning, men de begyndte at bygge et nietagers indkøbscenter. Ulovligt og uden tilladelse«, siger Mücella Yapici, formand for Istanbuls arkitektforening. »Den bygning, de er endt med, følger end ikke firmaets eget projektforslag«, siger arkitektformanden, der er blevet truet, fordi hun har blandet sig i sagen.
Bedre bliver det ikke af, at Demirören-centret er opført i en temmelig usædvanlig stil, der kombinerer en slags nyklassicisme udført i beton med forgyldte plastiklamper og neonlys.
