Nogle gange har jeg fornemmelsen af, at velfærdssamfundet er ved at gå op i limningen. Der er færre hænder til at tage sig af os, syge og gamle efterlades længere i eget skidt, og arbejdsløse jages omkring i meningsløse systemer, der kun skaffer jobs til systemets egne konsulenter. Måske skyldes fornemmelsen bare, at jeg kun lægger mærke til forandringer til det værre, de forhold, der ikke fungerer, og de negative historier.
Jeg har ikke tal på det. Ikke fordi man ikke godt kan skaffe tal, der sikkert siger, at det slet ikke forholder sig, som jeg føler det. Men lige nu skal vi fokusere på følelsen.




























