Enhver storby med respekt for sig selv, sine borgere og sin coolness-faktor skal have et havnebad. Et plaskende dyk ned under vandoverfladen er ikke blot en herlighedsværdi for den enkelte badende, men lige så meget et signal til byens omverden om, at her har man forvundet en af industritidens ulemper, forureningen af det lokale vandmiljø.
Og selv om den demonstrativt iscenesatte livsnydelse i dag føles som sidste skrig i bykvalitet, er der intet nyt i at bade i havne – min mor gik til svømning i mellemskolen i slutningen af 1940’erne i Langebro Badeanstalt, der som navnet antyder lå ved siden af Langebro i København. Det nye ligger i formgivningen, der ikke længere blot tænker i sikkerhed og funktion, men også tilføjer et element af luksus og bevidsthed om at udgøre den fotografisk forberedte forside af det lækre liv i storbyen.
