0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Aarhus har fået en tårnhøj havnefront. Det er for meget, mener arkitekten bag masterplanen

Danmarks næststørste by har fuldkommen ændret ansigt med store højhuse. Men de originale planer for havnebydelen Aarhus Ø udlagde store pladser og kig til vandet. Arkitekten bag den 20 år gamle helhedsplan kritiserer nu Aarhus Kommune for at bygge for meget og for højt. Vi gik en tur med ham for at høre, hvad der blev og ikke blev af det oprindelige.

FOR ABONNENTER

Da arkitekt Knud Fladeland for snart 20 år siden vandt den internationale arkitektkonkurrence om Aarhus’ nye havnebydel, var store dele af området, som vi nu går rundt i, spærret af for alt andet end spedition og godstrafik.

Resten var en labyrint forbeholdt indviede, der kunne finde vej mellem terminaler, færgelejer, blinde indkørsler og måske en cruisende Volvo på jagt efter en prostitueret. Og ellers var det sættevogne, der stønnede på vej mod diverse verdenshjørner med tøris, frosne torsk og sikkert også somme tider varer af mere tvivlsom art.

Her er stadig vandpytter og blinde veje med ukrudtsklynger på vej op gennem sprukken asfalt. Men bilerne, der glider ind og ud ad den nyanlagte Bernhard Jensens Boulevard, er fra den eksklusivt spindende ende af bilmarkedet, og hvor man før ville spotte et fragtskib med containere i lag-på-lag, er det nu arkitektur og højhusbyggerier, der tårner sig op.

Forvandlet er den for altid, Aarhus Ø, som bydelen hedder – med Ø for øst og Ø for de øer, der dannes mellem spunsvægge og kanalsystemer. »Ø«, som Aarhus’ helt nye bydel kaldes i daglig tale, skal huse 12.000 mennesker i rummet mellem det letgenkendelige, hvidtakkede isbjergsbyggeri mod nord og Schmidt Hammer Lassens bibliotek, Dokk1, mod syd. Her er bygget for foreløbig 18 milliarder kroner, og de første familier er flyttet ind.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce