To sakse står på spidsen af deres blade, og deres skygger falder skråt ned over fotografiet. I 1930’ernes Danmark var det et skarpskårent avantgardefotografi. Inspireret af blandt andre tyske Albert Renger-Pratsch. Og taget af en ung knægt, der har fået et Leica-kamera i studentergave. Det er det første billede, man ser på udstillingen ’Finding Beauty’, en retrospektiv udstilling over den danske kunst- og arkitekturfotograf Keld Helmer-Petersens billedverden. Og billedet er selv sat i en ramme på et hængsel ud fra væggen, så det kaster skygge ned ad væggen.
Vi er badet i billeder dag ind og dag ud. Vi er så vant til, at fotografi dokumenterer verden, at det enten lyver eller afslører sandheder, at vi måske glemmer, at det, før det fortæller noget om verden, allerede også er noget i sig selv. Billedet er en genstand, der består af en flade med linjer, felter og figurer. Fotografi er grafik. Det er en måde, hvorpå man ved hjælp af lys kan tegne på en flade.
