Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Modelfoto: Henning Larsen
Foto: Modelfoto: Henning Larsen

Henning Larsens tegnestue skal give Shenzhen - Kinas techhovedstad - et nordisk og bæredygtigt præg.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rambøll overtager Henning Larsens tegnestue: »Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle have forsvaret handlen for mine ansatte, hvis vi havde valgt en anden køber«

Fusion skal styrke bæredygtighed og nordiske værdier. Men værdierne spærrer ikke for at hjælpe Kina med at bygge ’smarte byer’ med overvågning og kontrol.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rambøll og Henning Larsen, to af de mest kendte danske virksomheder i den globale byggebranche, slår sig sammen. Det har de ansatte i de to virksomheder fået meddelelse om mandag morgen.

»Formålet er at skabe en stor global spiller med en stærk profil på bæredygtighed«, fortæller Jens Peter Saul, topchef for ingeniørfirmaet Rambøll, der har købt aktierne i Henning Larsens arkitektfirma.

I Danmark er Henning Larsen med 300 ansatte mest kendt for operahuset i København, som endte i en konflikt med bygherren Mærsk McKinney-Møller. Men langt de fleste af tegnestuens projekter er i udlandet. Det samme gælder for ingeniørfirmaet Rambøll med over 16.000 ansatte verden over.

»Selv om der er stor forskel i størrelsen, vil overtagelsen få store konsekvenser også for os i Rambøll, ikke mindst for hvordan vi fremover vil positionere os strategisk«, siger Jens Peter Saul.

Rambøll har i forvejen omkring 500 arkitekter og landskabsarkitekter ansat – næsten dobbelt så mange som Henning Larsen.

»Men vi er ikke kendt som et arkitektfirma. Henning Larsen er derimod et meget stærkt internationalt brand, der er kendt for at arbejde med bæredygtige løsninger«, forklarer Jens Peter Saul.

Henning Larsen bevarer sit gode navn og overtager op mod 250 af Rambølls arkitekter.

Arbejdet med verdensmålene om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed er en strategisk prioritet for begge virksomheder, og det har ifølge Louis Becker, partner og designchef i Henning Larsen, været helt afgørende for valget af køber.

Vi mangler viden

»Der er svært at finde nogen andre, der er lige så ambitiøse som Rambøll på det område, der er i hvert fald ingen andre danske ingeniørfirmaer. Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle have forsvaret handlen for mine ansatte, hvis vi havde valgt en anden køber. Det er verdensmålene med klima, miljø, lighed, sundhed, vi brænder for her i huset«, siger Louis Becker.

»Vi var nået til den erkendelse, at vi skal op i gear, så vi kan komme længere og hurtigere frem i forhold til at lave bæredygtige løsninger. Det er helt nødvendigt. Men vi kan ikke komme meget længere ved egen kraft. Vi mangler den tekniske viden«, siger Louis Becker.

Han fremhæver designet af en helt ny og topmoderne bydel i den kinesiske by Shenzhen som eksempel på, hvordan sammensmeltningen af de to virksomheder giver mening. Shenzhen, lige nord for Hong Kong, er udråbt til Kinas udgave af Silicon Valley, hvor Huawei og ZTE holder til. Opgaven er at lokke flere Hong Kong-kineserne over på fastlandet med en fornyelse af hele bymidten og udvikling af de forfaldne områder ned til havnen og vandet.

På sådan en opgave er det ikke nok med et lækkert og funktionelt design med masse af cykelstier, grønne områder og hyggelige pladser. Det bygger på nærmest uoverskuelige mængder af data og beregninger af klima, sol- og vindforhold og et hav af andre faktorer, der bestemmer, hvordan indbyggerne i praksis vil bruge byen. Og de skal tænkes ind allerede i designfasen.

»Men ingeniørerne er ikke meget for at samarbejde i den fase. De vil hellere vente på, at vi kommer med en tegning, og så ser de på, hvordan den kan realiseres«, siger Louis Becker.

Som en del af Rambøll forventer han at kunne trække på de 16.000 tekniske eksperter.

»Hvis vi havde været en del af Rambøll, da vi tegnede Shenzhen, var vi helt sikkert nået et spadestik dybere ned i data, så vi kunne have lavet et endnu smartere design af infrastrukturen«, siger han.

Centralt i løsningen i Shenzhen og andre steder er smart city-teknologi, der med kameraer og målere overalt kan sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både du og Rambøll understreger, at I lægger stor vægt på nordiske værdier. Hvordan harmonerer det med smarte byer, som i den kinesiske version bliver brugt til overvågning og undertrykkelse af partiets modstandere?

»Vi vil gerne udbrede de nordiske værdier på vores eget fagfelt: hvordan byen designes og opleves af indbyggerne. Kineserne er vilde med det andet (overvågningen, red.), men det vidste vi godt, da vi gik til det. Det lå ligesom i programmet«, siger Louis Becker.

»Men der er en god diskussion i det: at smart cities har både en forside og en bagside«.

Forsøger I at påvirke designet i retning af mindre overvågning og kontrol?

»Realistisk tror jeg ikke, vi kan påvirke så meget på den del. Det, vi holder fast i, er, at byrummene bliver meningsfulde med skygge de rigtige steder, og at man kan gå eller cykle i stedet for at køre«, siger Louis Becker.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden