Det Unesco-beskyttede verdsensarvs-landskab ved Vadehavet er først og fremmest kendetegnet ved én ting: Det er fladt. Himlen, horisonten og jorden. Alt, hvad der rejser sig her, er undtagelser. Og derfor skal man virkelig tænke sig godt om, inden man skyder noget til vejrs, for det bliver synligt langt væk.
Omvendt giver landskabets udstrakte flade også mulighed for at rejse sig med styrke, tænk på Ribe, der trods lidt tarvelig erhvervsmæssig spredning ved indfaldsvejene stadig har landets smukkeste profil som en samlet klump på marsken med domkirketårnet som sin midte og højdepunkt. Gennem 800 år har billedet af denne bosættelse hersket over landskabet.



























