Skal Palads rives ned og noget nyt bygges op, eller skal mest muligt bevares? Skal man gå efter en lyserød overbygning eller en udvendig grøn vandresti til taget? Hvad med at hugge tårnet af Palads og stille det ud på Axeltorv som kaffebar og udsigtspunkt?
Tre modeller for, hvordan fremtidens Palads – landets største biografkompleks, der ligger i det centrale København tæt ved Vesterport Station – kan komme til at se ud, blev torsdag præsenteret på et pressemøde.


























