Nu er der ikke længe til, at vores børn og unge starter i skole igen, og man kan få lidt fred på hjemmearbejdspladsen. Til de lærere og undervisere, som lige nu sidder og forbereder undervisningen til de første skoledage, har jeg en opgave klar: Lær de unge, hvad ’samtlige’ betyder!
»Det ved alle da«, tænker du måske, men du bliver klogere lige om lidt. Og måske taber du også kæben en lille smule.
Jeg har nemlig fået en henvendelse fra en underviser på Politiskolen, der lærer de kommende politibetjente at skrive en rapport sprogligt korrekt. Det er gået op for hende, at ordet samtlige har en anden betydning i elevernes sprog end i hendes eget. En af hendes studerende havde nemlig brugt samtlige i betydningen ’de fleste’ eller ’mange’, mens underviseren, ligesom ordbogen, var af den mening, at det betyder ’alle’. Da hun i timen rettede den elev, der mente, at samtlige betød ’mange’, protesterede halvdelen af klassen: De var også sikre på, at ’mange’ var den korrekte betydning.
På Politiskolen er det dog lidt upraktisk, at der ikke er enighed om, hvad samtlige betyder. For når en ung studerende i en gerningsstedsbeskrivelse i forbindelse med et indbrud skriver »Samtlige vinduer i huset var lukket«, er det så mange af vinduerne, eller er det alle vinduerne, der var lukket? Her kan man tale om generationssprog, der ikke bare irriterer, men som faktisk kan få konsekvenser. For eksempel i en forsikringssag.
Ordet samtlige er en flertalsform af ordet samtlig, og det har været i dansk de sidste 300-500 år. Samtlige stammer fra nedertysk samtlik, der betød ’samlet’ eller ’udelt’, og samtlige hedder den dag i dag sämtliche på tysk og betyder som på dansk ’alle’. Så hvordan er ordet mon begyndt at betyde ’mange’ på Politiskolen?
Et fremmedgjort ord
Det er ikke kun blandt kommende politibetjente, samtlige kan betyde noget andet end ’alle’. Min kollegas mor er dansklærer på Vordingborg Gymnasium, og hun spurgte sin klasse:
»Hvis du hører sætningen »Samtlige elever var med til festen«, hvor mange elever var så med?«.
Flere af gymnasieeleverne mente ligesom de politistuderende, at det betød, at mange eller et flertal var med til festen.
Jeg stillede det samme spørgsmål til nogle københavnske unge i min omgangskreds, og her var svaret, at ’samtlige elever’ betød enten ’nogle af eleverne’ eller ’størstedelen’. Min egen 18-årige datter mente sågar, at samtlige betød ’få’.
Men hvordan dælen kan samtlige gå fra at betyde ’alle’ til at betyde ’størstedelen’, ’nogle’ eller endda ’få’?
Allerede for knap 100 år siden meddelte den gamle ordbog, at samtlige var »stærkt paa Vei til at tabe sig i Dansk og bruges ikke i Talesproget«. Og samtlige er stadig et formelt ord, som ikke er hverdagskost for de unge. De fleste af os ved heller ikke på stående fod, hvad ordet kommer af, og når man får sådan et fremmedgjort forhold til et ord, fordi det forekommer sjældent i hverdagssproget, og dets betydning ikke umiddelbart fremgår af ordet, kan det let skifte betydning.
En anden forklaring kan være, at samtlige måske forveksles med ordet adskillige, som også ender på -lige, ligeledes ikke er hverdagskost, de færreste ved, hvad det kommer af, og det betyder netop ’mange’.
Endelig kan samtliges betydningsskifte måske skyldes, at de unge er blevet vant til en devaluering af ordet – hvis for eksempel kommentatorer til en fodboldkamp i tv siger, at »Samtlige tilskuere piftede«, så ved man godt, at det ikke er alle, der gør det, men nok langt de fleste.
Under alle omstændigheder har vi nu et ord, der kan betyde forskellige ting, og dermed kan misforståelser opstå. Det må samtlige danskere gøres bekendt med – altså samtlige i den gamle betydning.
fortsæt med at læse
